*

Politik

Engell: Miljøministerens job er i farezonen

Kritik om misvisende tal i landbrug- og miljøpakke kan koste minister jobbet, siger kommentator Hans Engell.

Arkivfoto: Mathias Svold

Miljø- og landbrugsminister Eva Kjer Hansen (V) har de seneste dage mødt kritik for at have fremlagt misvisende svar og talmateriale i forbindelse med præsentationen af en landbrugspakke.

Det er en alvorlig kritik, der kan koste ministeren jobbet, hvis et flertal i Folketinget mener, at hun har givet ukorrekte eller misvisende svar. Det vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell.

Forskere: Regering vildleder om følger af landbrugspakke

- Som sagen ligger nu, er hun i farezonen, siger han til Ritzau.

- Hvis det kan lægges til grund, at hun i sine svar til Folketinget bevidst eller ubevidst har manipuleret med oplysninger eller sløret, at regeringens landbrugspakke isoleret set fører til en forringelse og ikke forbedring af vandmiljøet, så bliver hun hårdt presset.

Hvis Eva Kjer Hansen skal fyres fra sit job som minister, skal der være et flertal imod hende i Folketinget.

Flere af oppositionspartierne har allerede sagt, at ministeren ikke kan blive siddende.

Miljøministeren under pres om landbrugspakke – samråd efter ferien

Men ifølge Hans Engell er Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for nære i deres forbindelser med landbrugserhvervet, til at de vil bakke op om at få Eva Kjer Hansen afskediget.

Det efterlader De Konservative som tungen på vægtskålen.

Landbrugsordfører Rasmus Jarlov siger søndag til Ritzau, at der er tale om "nogle ret hårde og opsigtsvækkende beskyldninger, som vi selvfølgelig skal have undersøgt", og at det er "ret alvorligt, hvis det er rigtigt".

Jarlov vil have ministeren til at klargøre, at landbrugspakken ikke skader miljøet.

Det er også det, Hans Engell ser som det springende punkt.

- Når man læser svarene (fra ministeren, red.), får man indtryk af, at pakken vil føre til, at vi får en bedre vandmiljøkvalitet.

- Det reagerer forskerne på og siger, at det er ikke korrekt. At den samlede effekt af pakken er en forringelse af vandmiljøkvaliteten, men at hvis man tager en række sideomstændigheder og regner tilbage til 2013, så får man et bedre resultat, siger Engell.

Naturfredningsforening beder EU vurdere landbrugspakken

Ifølge kommentatoren minder anklagerne om den sag, der i 1992 kostede Anders Fogh Rasmussen (V) jobbet som skatte- og økonomiminister.

- Det er kreativ bogføring og vildledning af Folketinget, siger Hans Engell og henviser til, at det dybest set er de samme to anklager, en forsker har rejst mod miljø- og fødevareministeren i Berlingske.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Mere lokal produktion?
Finn Jensen, Ulstrup Skovvej 3, Ulstrup
En lempelse af reglerne for lokal dansk produktion, det såkaldte stalddørssalg, har i flere år været et stort ønske for hobbyavlere af fjerkræ, der opdrætter ænder, gæs og kyllinger i lille skala, og hvor dyrene stort set altid kommer fra frilandsbrug.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Regeringens badeferie er slut

Mikael Jalving
Forestillingen en den muslimske guldalder er en illusion, og vort lands regering har holdt badeferie siden folketingsvalget sidste år bortset fra popsmart symbol- og smykkepolitik.

Blog: Jeg tager afstand som muslim, kvinde og rødhåret

Samira Nawa Amini
Det er uværdigt at udsætte sine medborgere for uretmæssig mistænkeliggørelse, og jeg er personligt en af dem, der bliver gal over dette tilbagevendende afstands-cirkus.

Blog: Statsfinansieret morgenmad er et tåkrummende forslag

Camilla Schwalbe
Venstrefløjen går for langt, hvis staten skal til at sørge for morgenmad i Folkeskolen. Det personlige ansvar er en forudsætning for, at vores velfærdssamfund fungerer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her