*

Politik

Miljøministeren under pres om landbrugspakke – samråd efter ferien

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen skal forklare og forsvare sig, efter at flere forskere har undsagt beregningsgrundlaget for den såkaldte landbrugspakke.

Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, afviser til Ritzau at have vildledt eller givet ukorrekte oplysninger til Folketinget: »Jeg har fuldt ud lagt frem, hvad det er for nogle tal, vi har baseret os på, og hvad det er for nogle valg, der har været truffet.« Arkivfoto: Brian Karmark

Regeringen og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er kommet under pres i sagen om en ny landbrugspakke, der tillader landmændene at lukke mere kvælstof ud i naturen.

Aftalen blev indgået af et smalt, blåt flertal kort før jul, men i søndagens udgave af Berlingske rettede en række universitetsforskere en skarp kritik af beslutningsgrundlaget. Flere af forskerne har selv leveret notater og tal til regeringens beregninger, men de mener, at dette input er blevet fordrejet, så regeringen får landbrugspakken til at fremstå mere miljøvenlig, end den reelt er.

Oppositionen døbte straks sagen »gyllegate« og indkaldte først ministeren i samråd efter vinterferien og supplerede senere søndag med kravet om en eksperthøring.

Forskernes kritik går bl.a. på, at der medregnes nogle positive effekter fra miljøet, som skyldes tidligere tiltag og ikke har noget med den nye pakke at gøre. Positive effekter, som er opnået i perioden 2013-2015 tages med og tilskrives i 2016, hvor man dermed ender med et positivt resultat for naturen, selv om landmændene får lov til at anvende mere gødning. Det får én af forskerne til at tale om »misinformation« og »kreativ bogføring«.

Stadig opbakning

I blå blok er der fortsat opbakning til ministeren, der også afviser kritikken. Ifølge René Christensen, Dansk Folkepartis formand for Folketingets miljøudvalg, er der intet fordækt i regnemetoden. Han medgiver, at der på kort sigt er tale om en aftale, der tilgodeser landbruget og isoleret set trækker fra i miljøregnskabet.

»Det har været lagt helt åbent frem, at landbrugspakken på den korte bane nyder godt af tidligere tiders miljøgevinster,« siger René Christensen, der understreger, at der er afsat én mia. kr. til en række tiltag, der frem mod 2020 vil ændre billedet, så det ender med en nettogevinst for miljøet.

Han undrer sig især over kritikken fra Socialdemokraterne og De Radikale, der var med til det allersidste i forhandlingerne, og derfor ifølge ham ikke kan være overraskede over regnemetoderne.

R: Dårlige svar

Det afviser Ida Auken, De Radikales miljøordfører, der peger på, at hun netop har spurgt ind til denne måde at regne på.

»Men når man sidder nogle få politikere over for et helt embedsværk og stiller spørgsmål, men får dårlige svar, så er det meget alvorligt, når vi bagefter får at vide af forskerne, at vi havde ret i vores antagelser om, at noget var galt,« siger Ida Auken.

Simon Kollerup, Socialdemokraternes miljøordfører supplerer.

»Ministeren har jo hele vejen igennem både forhandlingerne, og efter at aftalen var indgået i blå blok, givet det indtryk, at der var forskningsmæssig opbakning til det, og at det var fagligt solidt. Nu stiller flere topforskere og uvildige eksperter sig frem og siger, at det ikke holder. Det er nyt. En ting var, at vi måske var bekymrede for disse tal under forhandlingerne, noget andet og mere alvorligt er, at de nu bliver fuldstændigt gennemhullede,« siger Simon Kollerup, der mener, at sagen kan ende med at få konsekvenser for ministeren, hvis hun ikke kan »svare meget overbevisende« til samrådet.

Ida Auken er enig.

»Der er røget ministre i vores tid for langt mindre alvorlige sager end denne. Det er meget store investeringer i vores vandmiljø, som man vælger at sætte i fare. I stedet for at kunne diskutere det åbent og ærligt forsøger ministeren at dække over den forringelse, der sker i miljøet ved at lave en skrivebordsøvelse med tal i stedet for at indrømme blankt, at der kommer tre år med markant mere forurening,« siger hun.

K efterlyser svar

Hos De Konservative mener landbrugsordfører Rasmus Jarlov, at forskernes kritik rejser flere spørgsmål. Det har været en afgørende forudsætning for den konservative støtte, at den samlede udledning af gødning til vandmiljøet ikke stiger, når landbrugspakken rulles ud. Her skal medregnes positive effekter som, at flere landbrug omlægges til økologi, og at landbrugsjord tages ud af drift, pointerer han.

Rasmus Jarlov er ikke overrasket over, at oppositionen begynder at tale om konsekvenser for ministeren, men han vil selv vente med at drage konklusioner.

»Jeg skal tænke mig lidt mere grundigt om og være på lidt mere sikker grund, for det er mere alvorligt, hvis jeg også begynder at sige det. Så jeg drager ikke den slags konsekvenser endnu, men jeg vil gerne have svar på nogle spørgsmål, og så tager vi den derfra,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Eva Kjer Hansen, men til Ritzau afviser hun at have vildledt eller givet ukorrekte oplysninger til Folketinget:

»Jeg har fuldt ud lagt frem, hvad det er for nogle tal, vi har baseret os på, og hvad det er for nogle valg, der har været truffet.«

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Mere lokal produktion?
Finn Jensen, Ulstrup Skovvej 3, Ulstrup
En lempelse af reglerne for lokal dansk produktion, det såkaldte stalddørssalg, har i flere år været et stort ønske for hobbyavlere af fjerkræ, der opdrætter ænder, gæs og kyllinger i lille skala, og hvor dyrene stort set altid kommer fra frilandsbrug.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Jeg tager afstand som muslim, kvinde og rødhåret

Samira Nawa Amini
Det er uværdigt at udsætte sine medborgere for uretmæssig mistænkeliggørelse, og jeg er personligt en af dem, der bliver gal over dette tilbagevendende afstands-cirkus.

Blog: Statsfinansieret morgenmad er et tåkrummende forslag

Camilla Schwalbe
Venstrefløjen går for langt, hvis staten skal til at sørge for morgenmad i Folkeskolen. Det personlige ansvar er en forudsætning for, at vores velfærdssamfund fungerer.

Blog: Jo, vi bør tilbyde morgenmad i alle landets grundskoler

Angela Brink
Blå blok skyder SF's forslag om morgenmad til alle skolebørn ned. Men det bør den ikke: Det er en fornuftig samfundsinvestering – ikke et indgreb i forældrenes råderet over børnenes kost.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her