*

Politik

Danmark er den suverænt største modtager af dansk ulandsbistand

I 2008 gik knap 2 pct. af dansk ulandsbistand til at modtage flygtninge – i år er det 30 pct. Forskere frygter en afvikling af bistanden.

Udenrigsminister Kristian Jensen understreger, at Danmark følger OECD’s regler. »Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen hellere vil bruge pengene på at hjælpe flygtninge i nærområderne end på asylmodtagelse i Danmark. Men når indrejsetallene stiger så dramatisk, så stiger udgifterne også,« siger han. Arkivfoto: Jens Dresling

Forskere, udviklingsorganisationer og politikere er bekymrede for den danske udviklingsbistand.

I dag går 30 pct. af ulandsbistanden til modtagelse af flygtninge i Danmark og andre 12 pct. til humanitær hjælp, der heller intet har med udvikling at gøre, og på et møde hos OECD i denne uge skal man drøfte, om der skal bruges endnu flere udviklingsmidler til at modtage flygtninge.

Det får seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, til at advare mod en regulær afvikling af den danske udviklingsbistand.

»På 15 måneder har man reelt halveret Danmarks langsigtede udviklingsarbejde,« siger han.

»Jeg tror, at der inden for de næste et-to år vil komme en ændret definition på ulandsbistand, så landene vil kunne bruge en endnu større andel til f.eks. at modtage flygtninge i egne lande. Dermed kan vi ende med, at dansk udviklingsbistand snart ikke længere eksisterer.«

Professor emeritus Holger Bernt Hansen, Københavns Universitet mener, at politikerne gør det modsatte af, hvad de siger.

»Ved at bruge en stadig større del af bistanden på flygtninge herhjemme underminerer man bestræbelserne på at reducere den strøm af flygtninge, som udviklingsmidlerne skulle hjælpe med at undgå. Det samme gælder migranter fra Vestafrika. Vi skærer ned på den hjælp, der skulle skabe udvikling, derfor søger et stigende antal mod Europa,« mener han.

Udenrigsminister Kristian Jensen understreger, at Danmark følger OECD’s regler.

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen hellere vil bruge pengene på at hjælpe flygtninge i nærområderne end på asylmodtagelse i Danmark. Men når indrejsetallene stiger så dramatisk, så stiger udgifterne også,« lyder det.

I år forlader 30 pct. af ulandsbistanden aldrig Danmark, da den går til modtagelse af asylsøgere i Danmark. I 2008 var det under 2 pct.

I Norge og Sverige bruger man ca. 20 pct. af ulandsmidlerne til at modtage asylsøgere. Begge lande har øget budgettet med et milliardbeløb. Storbritannien bruger stort set ikke ulandspenge til flygtninge.

Afghanistan er næststørste modtager af dansk ulandsbistand.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Frygtens tid.

Finn Slumstrup
I denne sommer bliver ordet "frygt" anvendt igen og igen både i medier og mand og kvinde imellem. Og med god grund. Hvad kan vi gøre for at forhindre frygten i at blive en dominerende faktor i vore liv?

Blog: Beløn borgere, der huser flygtninge

Josephine Fock
I stedet for at bruge millioner af kroner på tomme teltlejre vil Alternativet støtte borgere, der åbner deres hjem for indkvartering af flygtninge
Annonce
Bolig
Hun købte overetagen på en dobbeltvilla og skabte et nyt, interessant hjem
Carina Kjærsgaard købte den nederste etage af en stor villa i Aalborg, da hun manglede et sted at bo. Bagefter købte hun overetagen, da familien blev udvidet. Få ideer her til, hvordan man kan indrette, når man pludselig har to af alt. 
Se flere
Hun købte overetagen på en dobbeltvilla og skabte et nyt, interessant hjem
Carina Kjærsgaard købte den nederste etage af en stor villa i Aalborg, da hun manglede et sted at bo. Bagefter købte hun overetagen, da familien blev udvidet. Få ideer her til, hvordan man kan indrette, når man pludselig har to af alt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her