*

Politik

Konservative om nyt SF-forslag: Kommission lugter af årelangt arbejde

Hos De Konservative ser man positivt på SF's forslag om et øget fokus på ytringsfriheden, men vejen dertil bør være anderledes.

De Konservatives Mai Mercado har sine bekymringer omkring SF's forslag om en ytringsfrihedskommission. Foto: Jonas Olufson/Polfoto

En ytringsfrihedskommission er umiddelbart en god idé, men der er et men.

Sådan lyder det fra De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, efter at SF i den kommende uge vil fremsætte et beslutningsforslag om at lave en ytringsfrihedskommission.

SF vil nedsætte en kommission, der skal styrke ytringsfriheden

En kommission bestående af blandt andre jurister, politologer, meningsdannere og socialrådgivere, der kort fortalt skal granske ytringsfriheden i Danmark og komme med konkrete forslag til, hvordan ytringsfriheden skal styrkes.

»Det er positivt med mere fokus på at sikre ytringsfriheden bedre kår, men jeg er ikke sikker på, at vi er enige om, hvordan vi kommer derhen,« siger Mai Mercado.

Hun påpeger, at man i De Konservative har været en del af en række opstramninger på retsområdet, der skal være med til at bekæmpe terror som en del af kampen for ytringsfrihed, men de opstramninger har SF ikke været en del af, lyder det.

»Derfor er jeg bekymret for, om vi så alligevel ser så ens på det,« siger Mai Mercado.

Den politiske ordfører er derudover bekymret for, hvorvidt nedsættelsen af en kommission er den rigtige vej at gå.

»Ordet kommission lugter langt væk af årevis langt arbejde. Det er meget langtrukken og koster mange ressourcer. Kan man ikke gøre det med en arbejdsgruppe med kvalificerede folk fra ministerierne og få nogle gode bud derfra i stedet?« lyder det fra Mai Mercado.

Hos Enhedslisten mener retsordfører Pernille Skipper, at skal passe på med at køre hetz mod kommissioner.

»Jeg er enig i, at det kan tage lang tid og koste mange penge, men det kan også koste færre penge og tage mindre tid. Der er behov for at gøre mere end at bare skrabe i overfladen,« siger Pernille Skipper, der mener, at det er indimellem er fornuftigt at tage en grundlæggende diskussion af mere principiel karakter.

»Der er sket meget med ytringsfriheden med alt fra Muhammed-tegninger til andre satiretegninger, og derfor lyder det klogt at tage en grundig diskussion om dens grænse og betydning,« siger hun

En ny kommission møder både opbakning og modstand hos de øvrige partier.

Mens eksempelvis Venstre ikke bakker op om forslaget, vil Dansk Folkeparti ikke afvise at overveje et lignende tiltag. Hos Socialdemokratiet vil man gerne lytte til forslaget, omend man i partiet har svært ved at se det konkrete formål. Derimod peger Alternativet på, at en kommission kan udvikle både arbejdet med og opfattelsen af ytringsfrihed.

»Vi bliver også nødt til at se indad. Det nytter ikke noget, at vi står og råber ytringsfrihed og demokrati ud i verden uden at forholde os kritisk til, hvordan vi selv håndterer problemerne,« siger Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Radikale Venstre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Flirten er gået fløjten

Mikael Jalving
Der er opstået en mat, lemmingeagtig stemning i busser og tog, lufthavne, læskure, køer, venteværelser, på caféer, natklubber og folkebiblioteker.

Blog: EU bygger på nationalstater

Holger K Nielsen
Fodboldlandsholdene afspejler den multikulturelle forskellighed, som ligger i det moderne Europa.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her