*

Politik

Naturstyrelsen afviser urent trav i kvælstof-rapport

Aarhus Universitet afviser at stå bag tal i en ny miljørapport, som regeringen har brugt som grundlag for sin Landbrugspakke. Men der er en god forklaring, forsikrer Naturstyrelsen nu.

Der er intet mystisk eller fordækt i, at Aarhus Universitet ikke kender de tal, som Miljø- og Fødevareministeriet ellers krediterer universitetet for i ny rapport om Danmarks vandmiljø og konsekvenserne af landbrugets brug af kvælstoffer.

Det forsikrer Naturstyrelsen om, efter at der er sået tvivl om, hvorfra kvælstofberegningerne i miljørapporten – som danner grundlag for regeringens landbrugspolitik – stammer.

»Aarhus Universitet har afleveret nogle tal, som vi har lavet et regnestykke i forlængelse af. Tallene i Miljøministeriets rapport er altså lavet på baggrund af Aarhus Universitets beregninger. Mig bekendt er der vel ingen, der har stillet spørgsmålstegn ved, om vi må eller kan gennemføre de beregninger,« siger Mads Leth-Petersen, som er vicedirektør Naturstyrelsen og ansvarlig for blandt andet vandplanlægning og grundvand.

Mystik om Eva Kjers tal: Universitet afviser at stå bag beregningerne

Tvivlsspørgsmålet er opstået, fordi projektlederen på den oprindelige miljørapport fra Aarhus Universitet, Poul Nordemann Jensen, ikke kunne genkende kvælstof-værdierne i et afsnit af Miljø- og Fødevareministeriets rapport – tal, der ellers omtales som »på baggrund af Aarhus Universitets beregninger«.

Det står der i rapporten

Det er dette afsnit i Miljø- og Fødevareministeriets rapport fra december, som har givet anledning til tvivl, fordi Aarhus Universitet ikke genkender tallene. (Den kursiverede fremhævninger er JP's)

»På baggrund af Aarhus Universitets beregninger af effekt på udvaskning i forhold til rodzonen er ved indregning af retention beregnet den isolerede effekt i kystvandmiljøet på landsplan af planen for udfasning af normreduktionen ved 2/3 udfasning i 2016 og fuld udfasning fra 2017 og frem til ca. 2.740 tons kvælstof i 2016 stigende til ca. 4200 tons kvælstof i 2017, ca. 4.350 tons kvælstof i 2018 og 4.725 tons kvælstof i 2021.«

Læg dog mærke til, at der står »ved indregning af retention (omsætning af kvælstof, red.) beregnet...«

Læs hele rapporten her.

»Tallene er nye for mig. Jeg ved ikke, hvordan de er fremkommet, og hvem der er kilden. De stammer ikke fra vores rapportering, Baseline-2021, som der henvises til,« sagde Poul Nordemann Jensen til Forskerforum.dk.

Sagen har den ekstra dimension, at miljøminister Eva Kjer Hansen har brugt Miljøministeriets rapport som et argument for, at det ikke vil skade havene, hvis landbruget får lov at gøde mere på markerne.

Men Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet og står for at udmønte regeringens miljø- og naturpolitik, afviser altså, at der er urent trav i de pågældende kvælstof-data.

»Jeg mener ikke, at der er nogen mystik her. Aarhus Universitet har lavet en rapport, som vi så har regnet videre på helt efter bogen,« siger Mads Leth-Petersen.

Så når manden bag rapporten ikke kan genkende tallene i jeres rapport, så...?

»Så er det sådan set rigtigt. Han har afleveret ét tal, som vi så har regnet videre på. Og de omregninger har han ikke være inde over,« siger Mads Leth-Petersen.

Minister afviser blankt miljøkritik

Rapporten fra Aarhus Universitet er en såkaldt baseline-rapport for miljøet. Det vil sige en fremskrivning af, hvordan blandt andet kvælstofniveauet vil udvikle sig, hvis ikke myndigheder eller politikere foretager sig noget. En slags »alt andet lige«-rapport for miljøudviklingen. Der er tale om en ren videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet.

Når kvælstof siver ned igennem jorden og ud i havene forsvinder noget af kvælstoffet, fordi der sker en »omsætning« via nogle naturlige processer. Det kaldes også retention.

Aarhus-rapporten beskæftiger sig imidlertid kun med nedsivningen af kvælstof i det øverste jordlag – kaldet rodzonen, som dækker ca. den øverste halve meter. Det, som Miljø- og Fødevareministeriet og Naturstyrelsen er interesserede i, er kvælstofpåvirkningen længere nede i miljøkæden, nemlig ude i fjorde og have.

Juraprofessor om miljøministerens udspil: »Hvad er problemet?«

Og der som nævnt forskel.

»Vi er interesserede i at vide, hvor meget kvælstof, der kommer ud i vores fjorde. Det er det, der er afgørende for, hvor mange alger, der kommer. Og for at få et retvisende billede, er vi nødt til at lave et videre regnestykke end det, som Aarhus Universitet har lavet. Det er der intet odiøst i,« siger Mads Leth-Petersen og forsikrer om, at det er ganske normal procedure.

I Miljøministeriets rapport skriver I, »på baggrund af Aarhus Universitets beregninger...«. Burde det have stået tydeligere, hvordan I er nået frem til jeres tal?

»Jeg synes egentlig, at det står som det skal og forklarer, hvordan det er lavet. Der er ikke forsøgt at lægge ord eller tal i munden på Aarhus Universitet,« siger vicedirektøren.

Nærlæser man, hvad der står i rapporten har han da også ganske ret. Der står nemlig, at kvælstofpåvirkningen af kystvandmiløjet er udregnet på »på baggrund af Aarhus Universitets beregninger,« men med »indregning af retention« (omsætning af kvæltstof, red.).

Mads Leth-Petersen kan sagtens forstå, at man kan få den tanke, at ministeriet har pyntet på kvælstofforureningen.

»Hvis man står med Aarhus-rapporten og sammenligner med vores rapport, kan jeg sagtens forstå, hvis man siger: "Hov, hvad er der lige sket fra det ene tal til det andet?". Det er så det, der er beskrevet i rapporten, ganske vist med nogle faglige termer,« forklarer han.

Det har ikke været muligt at få Eva Kjer Hansens kommentar til sagen.

I løbet af de seneste fem måneder har hun som miljø- og fødevareminister fjernet mere end hver tredje miljølov og -bekendtgørelse i en større oprydning og afbureaukratisering. Antallet af miljølove og -bekendtgørelser er således gået fra 2.364 til 1.524.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Parkurser til forældre nytter

Michael Gylling Nielsen
Forebyggelse af konflikter hos par nytter. Det viser resultaterne fra en seksårig indsats, der offentliggøres i dag.

Blog: Jeg er mere liberal end Lars Løkke

Victor Boysen
Venstre vil have mere skat og mindre ytringsfrihed. Har de smidt deres politiske kompas til storskrald? Jeg er efterhånden mere liberal end Løkke selv.

Blog: Ingen stor sejr for ytringsfriheden

Katrine Winkel Holm
Herligt at Flemming Nielsen blev frikendt, men man risikerer stadig at blive stemplet som racist, hvis man sammenligner religionen islam med nazisme.
Annonce
Sådan bliver din cykelferie en succes
Hvilken cykel er bedst, og hvad skal jeg egentlig pakke ned i tasken? Få her rådene til, hvordan du forbereder dig på din cykelferie. 
Se flere
Stor guide: Er mikrobilerne til 70.000 kr. pengene værd? Tjek det her
Priskrigen raser på mikrobil-markedet. Men de billigste er sjældent det bedste køb. Her er en stor gennemgang af de 14 mest populære modeller - og gode råd til købet. 
Se flere
Flytning af børnehjertekirurgi kan betyde afskedigelser
Aarhus Universitetshospital mangler 62 mio. kr. efter flytning af børnehjertekirurgi. Konsekvensen bliver en sparerunde, der kan betyde afskedigelser af medarbejdere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her