*

Politik

Naturstyrelsen afviser urent trav i kvælstof-rapport

Aarhus Universitet afviser at stå bag tal i en ny miljørapport, som regeringen har brugt som grundlag for sin Landbrugspakke. Men der er en god forklaring, forsikrer Naturstyrelsen nu.

Der er intet mystisk eller fordækt i, at Aarhus Universitet ikke kender de tal, som Miljø- og Fødevareministeriet ellers krediterer universitetet for i ny rapport om Danmarks vandmiljø og konsekvenserne af landbrugets brug af kvælstoffer.

Det forsikrer Naturstyrelsen om, efter at der er sået tvivl om, hvorfra kvælstofberegningerne i miljørapporten – som danner grundlag for regeringens landbrugspolitik – stammer.

»Aarhus Universitet har afleveret nogle tal, som vi har lavet et regnestykke i forlængelse af. Tallene i Miljøministeriets rapport er altså lavet på baggrund af Aarhus Universitets beregninger. Mig bekendt er der vel ingen, der har stillet spørgsmålstegn ved, om vi må eller kan gennemføre de beregninger,« siger Mads Leth-Petersen, som er vicedirektør Naturstyrelsen og ansvarlig for blandt andet vandplanlægning og grundvand.

Mystik om Eva Kjers tal: Universitet afviser at stå bag beregningerne

Tvivlsspørgsmålet er opstået, fordi projektlederen på den oprindelige miljørapport fra Aarhus Universitet, Poul Nordemann Jensen, ikke kunne genkende kvælstof-værdierne i et afsnit af Miljø- og Fødevareministeriets rapport – tal, der ellers omtales som »på baggrund af Aarhus Universitets beregninger«.

Det står der i rapporten

Det er dette afsnit i Miljø- og Fødevareministeriets rapport fra december, som har givet anledning til tvivl, fordi Aarhus Universitet ikke genkender tallene. (Den kursiverede fremhævninger er JP's)

»På baggrund af Aarhus Universitets beregninger af effekt på udvaskning i forhold til rodzonen er ved indregning af retention beregnet den isolerede effekt i kystvandmiljøet på landsplan af planen for udfasning af normreduktionen ved 2/3 udfasning i 2016 og fuld udfasning fra 2017 og frem til ca. 2.740 tons kvælstof i 2016 stigende til ca. 4200 tons kvælstof i 2017, ca. 4.350 tons kvælstof i 2018 og 4.725 tons kvælstof i 2021.«

Læg dog mærke til, at der står »ved indregning af retention (omsætning af kvælstof, red.) beregnet...«

Læs hele rapporten her.

»Tallene er nye for mig. Jeg ved ikke, hvordan de er fremkommet, og hvem der er kilden. De stammer ikke fra vores rapportering, Baseline-2021, som der henvises til,« sagde Poul Nordemann Jensen til Forskerforum.dk.

Sagen har den ekstra dimension, at miljøminister Eva Kjer Hansen har brugt Miljøministeriets rapport som et argument for, at det ikke vil skade havene, hvis landbruget får lov at gøde mere på markerne.

Men Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet og står for at udmønte regeringens miljø- og naturpolitik, afviser altså, at der er urent trav i de pågældende kvælstof-data.

»Jeg mener ikke, at der er nogen mystik her. Aarhus Universitet har lavet en rapport, som vi så har regnet videre på helt efter bogen,« siger Mads Leth-Petersen.

Så når manden bag rapporten ikke kan genkende tallene i jeres rapport, så...?

»Så er det sådan set rigtigt. Han har afleveret ét tal, som vi så har regnet videre på. Og de omregninger har han ikke være inde over,« siger Mads Leth-Petersen.

Minister afviser blankt miljøkritik

Rapporten fra Aarhus Universitet er en såkaldt baseline-rapport for miljøet. Det vil sige en fremskrivning af, hvordan blandt andet kvælstofniveauet vil udvikle sig, hvis ikke myndigheder eller politikere foretager sig noget. En slags »alt andet lige«-rapport for miljøudviklingen. Der er tale om en ren videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet.

Når kvælstof siver ned igennem jorden og ud i havene forsvinder noget af kvælstoffet, fordi der sker en »omsætning« via nogle naturlige processer. Det kaldes også retention.

Aarhus-rapporten beskæftiger sig imidlertid kun med nedsivningen af kvælstof i det øverste jordlag – kaldet rodzonen, som dækker ca. den øverste halve meter. Det, som Miljø- og Fødevareministeriet og Naturstyrelsen er interesserede i, er kvælstofpåvirkningen længere nede i miljøkæden, nemlig ude i fjorde og have.

Juraprofessor om miljøministerens udspil: »Hvad er problemet?«

Og der som nævnt forskel.

»Vi er interesserede i at vide, hvor meget kvælstof, der kommer ud i vores fjorde. Det er det, der er afgørende for, hvor mange alger, der kommer. Og for at få et retvisende billede, er vi nødt til at lave et videre regnestykke end det, som Aarhus Universitet har lavet. Det er der intet odiøst i,« siger Mads Leth-Petersen og forsikrer om, at det er ganske normal procedure.

I Miljøministeriets rapport skriver I, »på baggrund af Aarhus Universitets beregninger...«. Burde det have stået tydeligere, hvordan I er nået frem til jeres tal?

»Jeg synes egentlig, at det står som det skal og forklarer, hvordan det er lavet. Der er ikke forsøgt at lægge ord eller tal i munden på Aarhus Universitet,« siger vicedirektøren.

Nærlæser man, hvad der står i rapporten har han da også ganske ret. Der står nemlig, at kvælstofpåvirkningen af kystvandmiløjet er udregnet på »på baggrund af Aarhus Universitets beregninger,« men med »indregning af retention« (omsætning af kvæltstof, red.).

Mads Leth-Petersen kan sagtens forstå, at man kan få den tanke, at ministeriet har pyntet på kvælstofforureningen.

»Hvis man står med Aarhus-rapporten og sammenligner med vores rapport, kan jeg sagtens forstå, hvis man siger: "Hov, hvad er der lige sket fra det ene tal til det andet?". Det er så det, der er beskrevet i rapporten, ganske vist med nogle faglige termer,« forklarer han.

Det har ikke været muligt at få Eva Kjer Hansens kommentar til sagen.

I løbet af de seneste fem måneder har hun som miljø- og fødevareminister fjernet mere end hver tredje miljølov og -bekendtgørelse i en større oprydning og afbureaukratisering. Antallet af miljølove og -bekendtgørelser er således gået fra 2.364 til 1.524.

Følg
Jyllands-Posten
Socialdemokratiet: Hvornår kommer der et forbud mod mikroplastik?
Christel Schaldemose, europaparlamentsmedlem (S) | Christian Rabjerg Madsen , folketingsmedlem, miljøordfører (S)
På verdenshavene findes affalds-øer op til 15 gange større end Danmark. I øjeblikket smider vi affald i verdenshavnene svarende til en fyldt skraldebil hvert eneste minut døgnet rundt.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Opråb til pædagoger: Hvem bestemmer over dit sexliv i dag?

Krestina Andersen, pædagog og kommende seksualvejleder, Olof Palmes Allé 42b, st. 2, Aarhus N
Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap og alder. Og alle har ret til et seksualliv.
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Transkønnede har også rettigheder

Louise Holck
I mange år har kampen for transkønnedes rettigheder været en ”usynlig” kamp, men i går fik de dog endelig den ære, de fortjener, da de modtog årets Menneskerettighedspris.

Blog: Drop ulandsbistanden og giv pengene til danske virksomheder

Jens Kindberg
Vi mangler i den grad vækst i Danmark. Økonomien har stået stille i 10 år, og i samme periode er andre lande løbet fra os.
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her