*

Politik

Fem skarpe til beskæftigelsesministeren om trepart

Økonomiske incitamenter har altid en effekt, siger beskæftigelsesministeren efter kritik af integrationsoplæg.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Foto: Katinka Hustad

Regeringen har taget hul på trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Målet er, at hver anden flygtning skal være i arbejde på tre år.

Det skal blandt andet ske ved at give virksomheder en bonus på op mod 20.000 kroner for at ansætte en flygtning. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er forhandlingsleder.

Spørgsmål: Da du var direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, sagde du, at bonusser til virksomheder, der ansatte folk i akutjob, ikke havde nogen effekt. Det viste sig at holde stik. Hvad har ændret sig, siden du nu mener, at en bonus er et godt redskab?

- Redskaber har forskellige effekter i forskellige ordninger. Man bruger noget tilsvarende i tilknytning til fleksjob, og der har det en betydelig effekt. Det er et spørgsmål om, hvor stor bonussen er, hvor kompliceret regelværket er, og hvad de underliggende udfordringer er.

- Det kan være svært at sammenligne bonusordninger. Men økonomiske incitamenter har altid en eller anden form for betydning.

Spørgsmål: Men man kan godt sammenligne de to ordninger?

- Man kan jo altid sammenligne bonusordninger. Den kontantydelse, vi har lagt ind her, er en slags kompensation for det ekstra arbejde, en virksomhed har med at ansætte en flygtning på normale vilkår.

- Jeg tror i virkeligheden, det er en relativt lille population af de flygtninge, der ankommer nu, som er i stand til at gå direkte ind i ordinære job.

Spørgsmål: I lægger også op til at give bonusser til kommuner, der får flygtninge i job. Men Kommunernes Landsforening siger, at det ikke vil gøre en forskel. Hvorfor så bruge så mange penge på det?

- For det første er det ikke mange penge, der bliver brugt på det. For det andet er det for at understøtte aktiviteter af en bestemt karakter.

- Det er afgørende, at flygtninge kommer i job med det samme, når de kommer ud i kommunen. Det er her, de 25.000 kroner får en særlig effekt. Tro mig, når det begynder at virke, så er jeg sikker på, at det har en positiv effekt.

Spørgsmål: I vil have hver anden i job. Frem mod 2020 er det i omegnen af 50.000 personer - hvor er de job henne?

- Mens vi taler om det her, så er der stadigvæk et fortsat indtag af uuddannet østeuropæisk arbejdskraft, der heller ikke taler dansk.

- Hvis man skal gøre det meget enkelt, kan man sige, at disse flygtninge skal - hvis de vil være i Danmark - være i stand til at tage nogle af de job, der i dag besættes med anden udenlandsk arbejdskraft inden for service, rengøring og transport.

Spørgsmål: De fleste flygtninge har kort eller ingen uddannelse. Er der job til alle dem?

- Der er 150.000 fuldtidsjob besat med udlændinge i Danmark, og det er stadig stigende. Så ja, der er masser af job på det område.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Debat: DA/KL, tag jeres medansvar for opkvalificering alvorligt
Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
DA og KL har i de senere år siddet på hænderne i stedet for at bidrage til løsningen gennem opkvalificering af herboende ledige såvel som beskæftigede.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Taler Margrethe Vestager mod bedre vidende?

Mikael Jalving
EU-kommissæren har stadig ikke fattet en krone af krisen og lader som om, at fem og syv er lige.

Blog: Dansk Folkepartis brexit-hykleri

Morten Uhrskov Jensen
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark.

Blog: Den hårde tone i debatten skyldes ofte, eliten ikke hører efter

Angela Brink
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her