*

Politik

DF om job til flygtninge: Forfejlet forskelsbehandling

Regeringens parlamentariske grundlag raser over Løkkes målsætning om at få langt flere flygtninge i job for at lette presset på statskassen og kommunerne.

Dansk Folkeparti er grundlæggende imod hele tanken om at integrere flygtninge. Arkivfoto: ADRIAN JOACHIM

På dagen hvor de vigtige trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter begynder langer regeringens vigtigste største støtteparti, Dansk Folkeparti, særdeles hårdt ud efter regeringens kernemålsætning med hele treparts-projektet.

Skævt, uigennemtænkt og grel forskelsbehandling af danskere og flygtninge, lyder kritikken.

»Kontanthjælpsmodtagere er ikke længere interessante for regeringen. Nu drejer det sig kun om at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Dermed tager regeringen helt særligt hensyn til en særlig befolkningsgruppe. Det er en forskelsbehandling, man ikke har set tidligere,« siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen.

Vi har ingen interesse i at denne her gruppe mennesker kommer ud på det danske arbejdsmarked.
René Christensen, finansordfører, DF
Regeringens mål er at få hver anden flygtning i job, før udgifterne til offentlig forsørgelse for alvor løber løbsk og rammer velfærden. Hvis missionen lykkes, vil det give ekstra 2,5 mia. kr. i statskassen i 2020, viser regeringens egne beregninger.

Men Dansk Folkeparti er grundlæggende imod hele tanken om at integrere flygtninge: De skal ikke i job, de skal ikke ud i kommunerne, hvor de har krav på en bolig, og de skal i princippet slet ikke integreres, mener partiet. I stedet skal flygtninge placeres i statslige lejre, hvor de kan få undervisning, men altså ikke arbejde, mens de venter på engang at kunne rejse hjem – også selvom der ikke er nogen udsigt til, at krige og konflikter forsvinder.

»Vi har ingen interesse i at denne her gruppe mennesker kommer ud på det danske arbejdsmarked,« siger René Christensen.

Regeringens mål med trepart: Hver anden flygtning skal i arbejde

Han kritiserer også Lars Løkkes Rasmussens forslag om at give kommuner en kontant bonus på 25.000 kr. i 2016 og 2017 for hver flygtning, de får i arbejde – penge, som skal findes på næste års finanslov.

»Hvis kommunerne får 25.000 kr. får at få Hassan i job, men nul kr. for at få Peter i job, så skal man ikke være professor for at regne ud, at det bliver mere interessant for kommunerne at få Hassan i job. Det er fuldstændig uholdbart,« siger René Christensen, som forudser, at ordningen reelt vil sende de ledige 3F'ere om bagerst i jobkøen.

Kontanthjælpsmodtagere skal samtidig arbejde minimum 225 timer året for at bevise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, påpeger han.

»De får nu endnu sværere ved at få de kortvarige job, som er nødvendige får, at de kan optjene deres timer,« siger René Christensen.

I forvejen får kommuner en pæn økonomisk gulerod, hvis de er gode til at få flygtninge i job. Lægger man alle de økonomiske incitamenter til kommunerne sammen (grundtilskud, resultattilskud og den nye bonus, som Løkke foreslår) får en kommune samlet 165.000 kr., hver gang de får en flygtning fra passiv forsørgelse og over i aktiv og ordinær beskæftigelse.

R og LA vil ikke holde på flygtninges løn

René Christensen beskriver ligefrem regeringens tankesæt som »udansk« og »fuldstændig forfejlet.«

Regeringens plan
  • Regeringens mål er at få hver anden flygtning i job. Det skal bl.a. ske ved at styrke kommunernes økonomiske incitamenter til at få flygtninge i arbejde.
  • Det såkaldte grundtilskud til kommunerne pr. flygtning skal hæves med 50 pct. fra godt 31.000 kr. om året.
  • Resultattilskuddet til kommuner, der får flygtninge i arbejde, skal hæves med 25.000 kr. fra ca. 48.000 kr. om året for hver flygtning, der kommer i ordinær beskæftigelse. Det skal finansieres inden for den kommunale økonomiske ramme.
  • Regeringen introducerer en ny jobpræmie på ekstra 25.000 kr. til de kommuner, der får en ekstra flygtning i arbejde.
»Vi kan ikke være med til at ekskludere så stor en gruppe af den danske befolkning. Og det kan jeg heller ikke forestille mig, at fagbevægelsen kan,« siger han med henvisning til, at blandt andre LO og FTF sidder med ved treparts-forhandlingsbordet.

På forhånd har fagbevægelsen da også understreget, at integration af flygtninge ikke må betyde, at deres egne fagforeningsmedlemmer stilles ringere end flygtninge på arbejdsmarkedet.

Betyder det her, at DF på forhånd kan sige, at I ikke bakker op om en eventuel trepartsaftale?

»Nu skal vi lige se, hvad det munder ud i. Vi siger bare på forhånd, at det er fuldstændig forfejlet, at lave en forhandling, hvor man ekskluderer en stor del af den danske befolkning fra at komme ud på arbejdsmarkedet, fordi man vil inkludere flygtninge,« siger René Christensen.

Vil I kunne bakke op om en finanslov til efteråret, hvor det her indgår?

»Jamen, jeg forventer slet ikke, at det når så langt. Jeg kan ikke se, hvem der skulle bakke op om det.«

Fagbevægelsen tager godt imod regeringens trepartsoplæg

Forud for trepartsforhandlingerne har Løkke understreget, at det vil få ødelæggende konsekvenser for Danmark, hvis ikke flere flygtninge kommer i job. På et indledende pressemødet torsdag eftermiddag, gentog han alvoren:

»Integrationen er indtil videre slået fejl. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi finder nogle fremadrettede løsninger,« sagde han og fortsatte:

»Alle der kan, skal forsørge sig selv. Hvis bare hver anden flygtning kommer i arbejde - og det er ikke prangende - ville vi spare 2,5 milliarder kr.«

Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, kommer regeringen mere i møde end Dansk Folkeparti. I et skriftlig kommentar skriver han, at der er på tide, at regeringen »slår ind på Socialdemokraternes linje« om, at flygtninge skal hurtigere i arbejde, men at regeringens forslag er »utilstrækkelige« og »et lille plaster på et åbent benbrud«.

TV: JP's politiske analytiker: Succes for trepart afhænger af størrelsen:

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Danske Erhvervsskoler og VEU-ordfører (S): Mange flere faglærte er afgørende for Danmarks fremtid
Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne | Jan Johansen, voksen- og efteruddannelsesordfører (S)
Vi har behov for et historisk uddannelsesløft, så flere dygtige faglærte kan møde fremtidens efterspørgsel og skabe nye fremskridt. Det er nøglen til at sikre vækst og arbejdspladser i Danmark, ligesom det for den enkelte bliver afgørende for at sikre sig en god løn og tryghed i arbejdslivet.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Drop ulandsbistanden og giv pengene til danske virksomheder

Jens Kindberg
Vi mangler i den grad vækst i Danmark. Økonomien har stået stille i 10 år, og i samme periode er andre lande løbet fra os. Vi er ikke længere en del af OECD’s top 10 liste over verdens rigeste lande, og der er intet, som tyder på, at vi kommer tilbage i top 10 sådan lige med det samme. Den manglende vækst går ud over velstanden og muligheden for at sikre den eftertragtede velfærd. Samtidig betaler vi 15 mia. kroner i ulandsbistand om året. Det svarer til 3.488,37 kroner pr. borger, som betaler skat ud over bundfradraget.
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her