*

Politik

Regeringens mål: Hver anden flygtning skal i arbejde

Trepartsforhandlingerne om integration af flygtninge begynder i dag. Hvis regeringens mission lykkes, vil statskassen have sparet 2,5 mia. kr. i 2020.

»Vi vil flytte penge fra dem, der ikke har flygtninge, til dem, der har flygtninge,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen Foto: Lars Krabbe

Regeringen sætter barren højt forud for de vigtige trepartsforhandlinger, som indledes i dag.

Ambitionen er, at hver anden flygtning kommer i arbejde, lyder det i forhandlingsoplægget »Samarbejde om bedre integration«, som i dag er blevet offentliggjort.

Styrket integration
  • Regeringen vil styrke kommunernes økonomiske incitamenter til at få flygtninge i arbejde.
  • Det såkaldte grundtilskud til kommunerne pr. flygtning skal hæves med 50 pct. fra godt 31.000 kr. om året.
  • Resultattilskuddet til kommuner, der får flygtninge i arbejde, skal hæves med 25.000 kr. fra ca. 48.000 kr. om året for hver flygtning, der kommer i ordinær beskæftigelse. Det skal finansieres inden for den kommunale økonomiske ramme.
  • Regeringen introducerer en ny jobpræmie på ekstra 25.000 kr. til de kommuner, der får en ekstra flygtning i arbejde
Som det ser ud i dag, er kun tre ud af ti flygtninge i job efter tre år, viser regeringens tal. Og det er netop denne kedelige statistik, som trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter skal forsøge at rette op på.

Hvis jobmissionen lykkes, vil det ifølge regeringen give ekstra 2,5 mia. kr. i statskassen i 2020.

»Det er en ambitiøs sigtelinje. Når vi skal gøre den til virkelighed, forudsætter det en helt anden jobfokuseret indsats end hidtil. Og det kræver et godt samarbejde mellem virksomheder, kommuner, lønmodtagere og alle andre involverede,« skriver regeringen i oplægget.

På forhånd har regeringen gjort integration af flygtninge til det altoverskyggende tema i forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen advarer om, at Danmarks økonomiske og kulturelle sammenhængskraft vil »krakelere«, hvis ikke langt flere flygtninge, kommer hurtigere i arbejde.

Løkke belønner kommuner med 25.000 kr. for en flygtning i job

Udfordringen er blandt andet, at historisk mange mennesker, der er flygtet fra krig og rædsler, kommer til Danmark.

Alene i år forventer regeringen, at kommunerne skal tage imod 17.000 flygtninge plus efterfølgende familiesammenføringer.

Fakta: Forstå trepartsforhandlingerne på to minutter

Konkret ønsker regeringen at forenkle reglerne for kommuner og virksomheder, så det bliver lettere at få flygtninge i job eller virksomhedspraktik. Derudover skal der rettes op på, at kun tre ud af 100 flygtninge på kontanthjælp bliver erklæret »jobparate« i det nuværende tre-årige integrationsprogram. Programmet skal derfor nytænkes, og i treparts-oplægget står der således:

»Vi skal finde løsninger, så også flygtninge med få kompetencer kan komme i job med det samme. Det forudsætter en vilje til at tænke utraditionelt og tage et ansvar for at få flygtninge i arbejde. Det kræver, at der er virksomheder, som vil åbne dørene for flygtningene, og medarbejdere, der vil tage godt imod dem.«

LO-forman Lizette Risgaard ser positive træk i regeringens udspil:

»Jeg er enig i, at det er et fælles ansvar at få flere flygtninge i arbejde. Samtidig glæder jeg mig over, at regeringen i sit kommissorium understreger, at indsatsen skal ske i balance med at få øvrige arbejdsløse i job og uddannelse,« siger hun i en kommentar.

Lars Løkke Rasmussen spiller i dagens Jyllands-Posten ud med endnu et forslag, der skal skubbe jobintegrationen i gang. Regeringen vil give kommunerne en kontant bonus på 25.000 kr. for hver flygtning, der kommer i arbejde i 2016 og 2017. Planen går ud på at give flere penge til de kommuner, der her og nu modtager eller står til at modtage mange flygtninge, for så at tage penge fra kommuner, der ikke modtager så mange.

Kommuner: Regeringen vil fodre hunden med egen hale

Både LO og FTF har på forhånd advaret om, at integrationen af flygtninge ikke må betyde, at deres fagforenings-medlemmer stilles ringere end flygtninge på arbejdsmarkedet.

Dansk Folkeparti mener slet ikke, at flygtninge skal integreres, selvom erfaringerne viser, at kun ganske få ender med at rejse hjem igen, når og hvis der bliver fred i hjemlandet.

Omkring kl. 15.30 holder Løkke pressemøde i Statsministeriet sammen med LO-formand Lizette Risgaard, DA-direktør Jacob Holbraad og KL-næstformand Jacob Bundsgaard (S).

TV: JP's politiske analytiker: Succes for trepart afhænger af størrelsen:

Sideløbende med trepartsforhandlingerne kører der såkaldte topartsforhandlinger mellem regeringen og kommunerne – også med fokus på beskæftigelse og integration. Ét af regeringens forslag er for eksempel, at der kun skal gå 14 dage fra flygtninge kommer ud i kommunerne, til de er ude i en virksomhed i mindst 15 timer om ugen.

OVERBLIK: Regeringens oplæg til topartsforhandlinger

Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, har ikke haft mulighed for at lade sig interview, men skriver i en kommentar, at det er på tide, at regeringen »slår ind på Socialdemokraternes linje« om, at flygtninge skal hurtigere i arbejde.

»Men desværre er regeringens forslag utilstrækkelige og svarer kort sagt til et lille plaster på et åbent benbrud. Der mangler en reel økonomisk håndsrækning til kommunerne, og derfor presser udgifterne til flygtninge stadig den nære velfærd,« skriver Nicolai Wammen.

Følg
Jyllands-Posten
Danske Erhvervsskoler og VEU-ordfører (S): Mange flere faglærte er afgørende for Danmarks fremtid
Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne | Jan Johansen, voksen- og efteruddannelsesordfører (S)
Vi har behov for et historisk uddannelsesløft, så flere dygtige faglærte kan møde fremtidens efterspørgsel og skabe nye fremskridt. Det er nøglen til at sikre vækst og arbejdspladser i Danmark, ligesom det for den enkelte bliver afgørende for at sikre sig en god løn og tryghed i arbejdslivet.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.

Blog: Stop så forherligelsen af utroskab, det er jo skadeligt

Angela Brink
I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her