*

Politik

EU-dom kan vanskeliggøre Pinds sessionslogning

I Sverige og i England har domstole bedt EU-Domstolen dømme i to nationale sager om telelogning.

Hos Arbejdsskadestyrelsen erkender man, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget i år sammenlignet med sidste år. Arkivfoto: Thomas Borberg

Mens Venstre er villig til at indføre sessionslogningen, er domstolene i vores nabolande kommet i tvivl om, hvorvidt telelogning overhoved er lovligt.

I Sverige og i England har domstole bedt EU-Domstolen tage stilling i to nationale sager om telelogning, der kan stride mod en EU-dom fra 2014.

Logning
  • Regeringen er på vej med et forslag om at genindføre den såkaldte sessionslogning i en ny og udvidet form.
  • Med forbehold for ændringer kommer forslaget til at betyde, at teleselskaber og andre internetudbydere skal registrere og gemme oplysninger om, hvilke hjemmesider en computer eller mobil besøger, samt hvor mobiltelefonen befinder sig, når den bruges til at surfe, tjekke mails etc.
  • Desuden skal eksempelvis hotel- og restaurationsbranchen registrere deres gæsters brug af deres internet.
  • Informationerne skal som udgangspunkt gemmes i seks måneder, mens abonnementsoplysninger skal gemmes et år.
  • Hvis politiet eller PET får en dommerkendelse, kan de få adgang til de registrerede oplysninger. Selve indholdet af kommunikationen er ikke omfattet af logningen.

Kilde: Justitsministeriets mødedokumenter

Dommen fastslog, at EU's logningsdirektiv var i strid med privatlivets fred og persondatabeskyttelse. Men hos det danske Justitsministeriet mener man ikke, at EU-dommen fra 2014 gør danske logningsregler ugyldige.

- Det, der undrer mig, er, at man fra dansk side kan sige så skråsikkert, at man er på sikker grund, når domstolene i en række EU-lande er i tvivl eller direkte har erklæret nationale regler for ugyldige, siger direktør i Tænketanken Justitia, Jacob Mchangama.

Løkke: Målet med logning er ikke at snage i folks privatliv

Han forstår ikke, at man ikke venter på de nye afgørelser fra EU-Domstolen vedrørende Sverige og Storbritannien, før man fremsætter et forslag om at genindføre sessionslogning, som justitsminister Søren Pind (V) agter.

Fakta: Søren Pind vil have overvågning af internettet

- Der er selvfølgelig et råderum for fortolkning på afgørelsen fra 2014, men det virker mærkværdigt, at Danmark vil gå endnu videre, og at man ikke i det mindste vil vente på, at der kommer den her afgørelse fra EU-Domstolen, siger han.

25 organisationer advarer Pind om overvågning på nettet

Ifølge Jacob Mchangama kan den danske regering heller ikke undslå sig med, at afgørelserne trækker ud. For det forventes, at der kommer en afgørelse inden for overskuelig fremtid.

- Hvis EU-Domstolen klart siger i den svenske sag, at det er ikke foreneligt at indsamle de her data med de retsikkerhedsgarantier, som gælder i den svenske lovgivning, så vil det umiddelbart være svært for Danmark at sige, det berører ikke os, vurderer han.

Det ventes at Søren Pind fremsætter er lovforslag om sessionslogning i marts.

Den tidligere regering afskaffede sessionslogning i 2014.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Brexit, Trump og hvad så?

Morten Uhrskov Jensen
Fremtiden er lige rundt om hjørnet. Vil du være med på vognen?

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Energirenover og få bedre livskvalitet i hjemmet
Flere og flere danskere energirenoverer deres hjem. Den største motivationsfaktor er at spare penge på opvarmning, men den rigtige gevinst ligger i øget livskvalitet, mener eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her