*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Politik

Uden arbejde til flygtninge eksploderer integrationsregning

I 2020 kan regningen for integration ende på 10,4 milliarder kroner om året, viser tal fra regeringen.

- Hvis ikke vi formår at begrænse tilstrømningen og løfte integrationen, vil flygtningestrømmene meget hastigt udhule vores økonomi, siger Inger Støjberg. FOTO: Jørgen Plou

Den dårlige integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked er en dyr omgang for samfundet. Og regningen kan vokse betydeligt i de kommende år, hvis ikke integrationen bliver bedre, skriver Berlingske.

Meldingen er at finde i konklusionen i en ny beregning, som er en del af det materiale, regeringen vil bruge som udgangspunkt for de forhandlinger med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, der begynder torsdag.

Ifølge beregningen fra Udlændingeministeriet og Finansministeriet var udgifterne alene til integrationsindsatsen to milliarder kroner i 2013, men det tal vurderes allerede i år at blive mere end tredoblet til 6,5 milliarder kroner.

Og i 2020 kan regningen ifølge regeringens tal ende på 10,4 milliarder kroner om året.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) viser tallene, at "det danske samfund er under et gigantisk pres både økonomisk og værdimæssigt".

- Hvis ikke vi formår at begrænse tilstrømningen og løfte integrationen, vil flygtningestrømmene meget hastigt udhule vores økonomi, siger hun til Berlingske.

- Det vil betyde, at vi hverken har råd til de skattelettelser, vi gerne vil give, eller de investeringer i velfærd, vi gerne vil lave, og det vil i givet fald få betydning for alt fra vores skoler til ældreplejen og sygehusene, siger Inger Støjberg.

Forudsætningen for beregningen er, at tilstrømningen bliver, som regeringen forventer - 25.000 asylansøgere i år og 15.000 i de efterfølgende år - og at flygtninges integration vil være på det nuværende niveau, hvor under en tredjedel er i job efter tre år i Danmark.

Regeringens tal omfatter kun udgifterne til integration, herunder primært offentlig forsørgelse og kommunernes integrationsprogram, og derfor vil der oveni komme udgifter til skole, børnehaver og sundhedspleje.

Fakta: Forstå trepartsforhandlingerne på to minutter

Som konsekvens af de dyre udsigter peger Inger Støjberg på flere ting, som regeringen har planer om at gøre. Blandt andet skal der tages højde for jobmuligheder, når flygtninge fordeles rundt om i landets kommuner.

Yderligere lægger hun op til at barbere det nuværende integrationsprogram på tre år ned til ét år.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Mon Anders Samuelsen vil være ’stålsat’ i Bruxelles?

Anders Vistisen
Når Anders Samuelsen engang skriver sine erindringer, så giver han måske en ærlig forklaring på, at han som sin pris for at gå med i regeringen forlangte at blive udenrigsminister.

Blog: Vi skal investere meget mere i København

Jens-Kristian Lütken
Der skal bygges en havnetunnel i København. Så kan jyderne til gengæld få alle de statslige arbejdspladser, de orker.

Blog: Italien – it’s complicated

Christel Schaldemose
Udfaldet af den italienske forfatningsafstemning i weekenden får ikke de store konsekvenser for EU i denne omgang. Der er stadig alt for mange ubekendte i italiensk politik.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her