*

Politik

Nationalpartiet har ekskluderet Yahya Hassan efter anholdelse

Nationalpartiet har tirsdag aften valgt at ekskludere folketingskandidat Yahya Hassan. Det oplyser partiet.

Nationalpartiet har tirsdag aften valgt at ekskludere folketingskandidat Yahya Hassan. Arkivfoto: Philip Davali

Nationalpartiet har tirsdag aften valgt at ekskludere folketingskandidat Yahya Hassan.

Det sker efter et ekstraordinært møde, oplyser partiet på Facebook.

»Bestyrelsen har besluttet at ekskludere Yahya Hassan fra Nationalpartiet. Nationalpartiet ønsker Yahya alt det bedste fremover,« lyder det i meddelelsen.

- Vi har haft en drøftelse i bestyrelsen på baggrund af den seneste tids tumult. Han er tilsyneladende en mand, der har gang i meget i sit liv. Efter en række episoder er vi kommet frem til, at hans opførsel ikke er forenelig med vores parti, siger formand Kashif Ahmad til Ritzau.

- Det virker ikke til, at politik er det, der fylder mest i hans lige nu, tilføjer han.

Ifølge Ekstra Bladet er den 20-årige digter tirsdag blevet anholdt og sigtet for at have kørt i bil i narkopåvirket tilstand.

Vagtchef hos Østjyllands Politi bekræftede tidligere tirsdag, at en bil forulykkede uden nogen kom til skade i Trige nord for Aarhus, og at der derefter blev foretaget anholdelse af en 20-årig mand.

Spørgsmål: Men Yahya Hassan er jo ikke blevet kendt skyldig for noget?

- Man kan sige, at det ikke kun er episoden i dag. I gennem længere tid har der været mange perioder, som har skabt negative overskrifter, som ikke er forenelige med Nationalpartiet, hverken nu eller i fremtiden, siger formanden.

- Han er, som han er, og han laver mange ting, og det skal han selvfølgelig have lov til, men ikke hos os, siger formanden.

Avis: Yahya Hassan anholdt for narkokørsel

Yahya Hassan modtog nyheden efter et opkald fra Kashif Ahmad. Kort forinden var Yahya Hassan blevet løsladt af Østjyllands Politi.

- Det var en meget kort samtale, og vi besluttede at tale sammen senere.

Blå bog: Yahya Hassan er nu ekspolitiker

Yahya Hassen melder selv på sin facebookprofil, at han frivilligt har meldt sig ud af partiet. Samtidig har det nu tidligere medlem af Nationalpartiet lagt en video op.

»Jeg melder mig ud af Nationalpartiet. Fra i aften skriver jeg kun digte og dødsannoncer, « skriver han på Facebook.

Jeg melder mig ud af Nationalpartiet. Fra i aften skriver jeg kun digte og dødsannoncerPosted by Yahya Hassan on Tuesday, February 9, 2016

Under et interview med TV2 News fortalte Yahya Hassan, at han føler sig chikaneret af politiet.

Et reelt interview kan det næppe kaldes, da TV2 News' vært ikke fik lov til at få et ord indført under Hassans enetale, der endte med, at ekspolitikeren rejste sig og forlod studiet.

Se interviewet her

JP/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Brexit, Trump og hvad så?

Morten Uhrskov Jensen
Fremtiden er lige rundt om hjørnet. Vil du være med på vognen?

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her