*

Politik

Fakta: Forstå trepartsforhandlingerne på to minutter

At få flygtninge i job er hovedtemaet for de vigtige trepartsforhandlinger, som begynder i denne uge. Her er en lynguide.

Mens krisen i Syrien stadig ikke viser tegn på at stilne af, forventer regeringen, at danske kommuner skal modtage 17.000 flygtninge alene i år. Arkivfoto: Gregers Tycho

Regeringen indleder torsdag i denne uge trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter; arbejdsgiverne og lønmodtagerne. I dag blev drejebogen for forhandlingerne – kommissoriet – offentliggjort. Det fastslår, at Danmark står over for en »historisk omfattende integrationsudfordring«.

Sådan stiller parterne sig inden trepartsforhandlinger

Her er JP's lynguide til trepartsforhandlingerne:

Missionen:

At få flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Uden at det koster flere penge end i dag.

Tidsplanen:

Regeringen håber at indgå en trepartsaftale om integration inden midten af marts. Derefter skal Folketinget have vedtaget eventuelle lovændringer inden sommerferien.

Deltagerne:

– Lønmodtagerne: LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC).

– Arbejdsgiverne: Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

– Regeringen: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (forhandlingsleder) og Udlændinge-, integrations-, og boligminister Inger Støjberg.

Temaerne:

Flygtninge er det helt centrale tema for regeringen, da kommunerne alene i år ventes at skulle tage imod 17.000 flygtninge. Dertil kommer familiesammenføringer.

Ifølge en beregning fra Udlændingeministeriet og Finansministeriet var udgifterne til integrationsindsatsen to milliarder kroner i 2013, men det tal vurderes allerede i år at blive mere end tredoblet til 6,5 milliarder kroner. Og i 2020 kan regningen ifølge regeringens skøn ende på 10,4 milliarder kroner om året.

Mette Frederiksen: Trepart er andet end flygtninge

Derfor har temaet »integration af flygtninge« førsteprioritet i trepartsforhandlingerne. Efterfølgende kan andre vigtige emner såsom tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge, kan komme på bordet. Disse underemner får hver deres eget kommissorium senere.

Emner som indslusningsløn, social dumping eller arbejdsmiljø nævnes ikke med et ord i kommissoriet.

De tre hovedspor for forhandlingerne om bedre flygtningeintegration er:

– Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen.

– Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge.

– Det skal være mere enkelt for virksomheder at få flygtninge i virksomhedspraktik eller andre træningsforløb.

Slutresultatet:

Da SRSF-regeringen forsøgte sig med trepartsforhandlinger i 2012 kollapsede de. Regeringens krav var dengang, at danskerne skulle arbejde mere, men det forslag ville Dansk Metal ikke acceptere, og dermed faldt aftalen til jorden.

Nu håber V-regeringen at gøre, hvad forgængeren ikke formåede: At lande en trepartsaftale, som alle parter kan støtte – et »fælles, forpligtende slutdokument,« som det hedder i kommissoriet. Sker det, vil regeringen efterfølgende sende de forslag, der kræver lovændringer, til behandling i Folketinget.

Løkke: Trepart skal være færdig i marts

Ud over trepartsforhandlingerne indleder regeringen også topartsforhandlinger med kommunerne om de store kommunale udgifter til at huse flygtninge.

Historien:

Den første trepartsforhandling fandt sted i 1899 og endte med Septemberforliget. Her blev det slået fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne har ret til at forhandle løn- og arbejdsforhold.

Den sidste store trepartsaftale blev indgået under Schlüter-regeringen i 1987. Siden er der indgået flere mindre aftaler.

Trepartsaftalen fra 1987 er baggrunden for de arbejdsmarkedspensioner, som lønmodtagere har i dag.

Citaterne:

Det bliver beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), der skal lede forhandlingerne. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har store forventninger:

»Vi har historisk set været for dårlige til at integrere flygtninge og indvandrere. Vi har ikke råd til at gentage fortidens fejl, og derfor er det helt afgørende, at vi i fællesskab finder nye veje til integration. Vi skal være bedre til at få flygtningene i job, så vi undgår en situation som i dag, hvor kun tre ud af ti er i job efter tre år,« siger han.

LO-formand Lizette Risgaard deltager i trepartsforhandlingerne på lønmodtagersiden. Arkivfoto: Philip Davali/Polfoto
LO's formand Lizette Risgaard forudser svære forhandlinger, men er klar til at bidrage:

»Det skal naturligvis ske på ordentlige vilkår. Samtidig skal det gå hånd i hånd med indsatsen overfor de øvrige arbejdsløse, som også mangler et job eller en uddannelse. Det har jeg sagt rigtig mange gange, og derfor er jeg meget tilfreds med, at regeringen har lagt vægt på netop dét i kommissoriet,« siger hun.

Adm. direktør i DA, Jacob Holbraad
Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør Jacob Holbraad kvitterer for indbydelsen til forhandlingerne:

»Foruden trepartsdrøftelserne om integration er det helt centralt for Danmark, at vi fortsætter ad reformsporet og styrker danske virksomheders konkurrenceevne, får flere faglærte på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken. Vi ser frem til drøftelserne, og DA vil bidrage konstruktivt til dem,« siger han.

Kilder: Kommissoriet for trepartsforhandlingerne, LO og Ritzau

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Dansk Folkepartis Brexit-hykleri

Morten Uhrskov Jensen
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark.

Blog: Den hårde tone i debatten skyldes ofte, eliten ikke hører efter

Angela Brink
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog.

Blog: Lykketoft har ret: Brexit-afstemningen var en politisk tåbelighed

Jens-Kristian Lütken
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her