*

Politik

Aftale skal sænke priserne på færgebilletter

Regeringen afsætter i år 48 millioner kroner til at sænke færgetaksterne, bekræfter Venstre-borgmester. Han kritiserer samtidig regeringen for løftebrud.

Foto. Adrian Joachim/Polfoto

Det skal være billigere at sejle med færge i Danmark, og derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance tirsdag indgået en aftale om sænke færgetaksterne.

Det bekræfter Fanøs borgmester, Erik Nørreby (V), over for Ritzau. Borgmesteren har fulgt forhandlingerne om netop færgetaksterne tæt.

I år afsættes 48 millioner kroner til formålet, og de kommende år bliver 95 millioner kroner lagt til side, så færgebilletterne bliver billigere, oplyser Erik Nørreby.

»Ministeriet har under den tidligere regering lavet en rapport, som sagde, at der skulle bruges 281 millioner kroner årligt for at gennemføre trafikal ligestilling fuldt ud. Så den nye aftale ligger noget under det beløb, det vil koste fuldt ud,« siger han.

FAKTA: Det koster det at sejle med færgen

Tirsdag eftermiddag vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) sammen med aftalepartierne præsentere den såkaldte vækstaftale. Ifølge Ritzaus oplysninger handler den desuden om bredbåndsforbindelser til yderområderne.

Men borgmesteren på Fanø er ikke tilfreds med udfaldet. Han så helst, at prisen for at sejle med færge svarede til udgifterne til at køre samme strækning på en landevej.

»Det er ikke en tilfredsstillende aftale. Især ikke når alle har talt om, at der skulle mere til. Før valget var alle partier rørende enige om, at det her havde høj prioritet, og der skulle findes nogle penge,« siger Erik Nørreby.

Fakta: Her falder færgeprisen

»Specielt Dansk Folkeparti gik så vidt som til at sige, at der skal være trafikal ligestilling. Så er det underligt, at de nu, hvor de har indflydelsen, kun får en tredjedel igennem af det, de ønskede før valget,« siger han.

Over for TV2 går han længere endnu, og beskriver vækstpakken som »løftebrud« fra regeringens side.

Fanøs borgmester ønsker sig endnu flere penge til færger

Han mener nemlig, at regeringen har stillet øerne i udsigt, at de ville en nedsættelse af færgetaksterne, som var lige så stor som den, den tidligere regering lovede inden folketingsvalget.

»Der er langt fra, hvad vi var stillet i udsigt. Det er vi selvfølgelig skuffede over. Det er et løftebrud. Havde man nu lagt en stigning ind i årene fremover, ville det give mening, men det er der ikke tale om,« siger Erik Nørreby til TV 2.

Ifølge borgmesteren træder aftalen i kraft efter sommeren 2016. Hvor meget priserne på færgeoverfarterne falder, ved han ikke.

»Vi har ikke fået nogen beregninger endnu. Det eneste, vi ved, er, at priserne bliver sænket i foråret og efteråret, siger Erik Nørreby.

Bornholm beder om økonomisk hjælp

Vækstplanen betyder ifølge TV2 desuden, at der afsættes 80 millioner kroner i år og 40 millioner kroner de kommende år til en pulje, der skal sikre bedre bredbåndsdækning i Danmarks yderområder.

Puljen kan søges af kommuner og grundejerforeninger og er et supplement til 300 millioner kroner, som regeringen afsatte til området i november, skriver TV2.

/ritzau/ og JP
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Kan vi finde en opskrift på vækst?
Mikkel Wesselhoff, adm. direktør for Business Lolland-Falster, Christoffer Knuth, bestyrelsesformand for, Business Lolland-Falster
Det var et godt tiltag, da regeringen sidste år fremsatte sit oplæg: Vækst og udvikling i hele Danmark.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Fakta og myter om landbrugspakken

Jørgen Eivind Olesen, professor Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet | Leif Knudsen, chefkonsulent SEGES Planter & Miljø
Udfasningen af den hidtidige undergødskning er fornuftig fra såvel et erhvervs- som samfundsøkonomisk synspunkt, hvis man fortsat ønsker et dansk landbrug drevet på EU’s markedsvilkår.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Dansk Folkepartis brexit-hykleri

Morten Uhrskov Jensen
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark.

Blog: Den hårde tone i debatten skyldes ofte, eliten ikke hører efter

Angela Brink
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog.

Blog: Lykketoft har ret: Brexit-afstemningen var en politisk tåbelighed

Jens-Kristian Lütken
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner.
Annonce
Thomsen: "Storbritannien er ramt af en politisk nedsmeltning"
EU vil ikke give briterne det ”tag-selv bord”, som brexit-bevægelsens talerør Boris Johnsen ønsker når Storbritannien skal stå uden for EU. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her