*

 

Politik

Loft over kontanthjælpen rammer enlige med børn hårdest

Især enlige forsørgere kommer til at mærke konsekvenserne af regeringens omstridte kontanthjælpsloft.

Hvis regeringens planlagte kontanthjælpsloft bliver en realitet, vil især ydelserne til enlige forsørgere blive mindre, fremgår det af et svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Foto: Katinka Hustad

Kontanthjælpsmodtagere med børn må indstille sig på at skrue ned for forbruget, hvis regeringens planlagte kontanthjælpsloft bliver en realitet.

Især ydelserne til enlige forsørgere vil blive mindre, fremgår det af et svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

For eksempel vil en mor, der bor alene med sine to børn, have 2.900 kroner mindre til rådighed hver måned med det nye kontanthjælpsloft.

Et ægtepar eller samlevende par med to børn vil til sammenligning have 1.200 kroner mindre til rådighed om måneden.

Argumentet for loftet er, at det skal få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og regeringen forventer, at ordningen vil få 700 personer i job.

Men det er ikke nok, mener Socialdemokraterne, som advarer om, at kontanthjælpsloftet er den direkte vej til mere fattigdom i Danmark.

- Det eneste, man får ud af det, er, at de her børnefamilier får ringere vilkår. Man skaber fattigdom, og man får ikke ret meget ud af det. Gevinsten er så lille. Jeg synes, at det er trist, siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn (S) til Ritzau.

V: Kontanthjælpsloft bliver trods kommunernes problemer

Aftalen om et nyt loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere blev indgået i november mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Dansk Folkeparti mener ikke, at det er et problem, hvis især enlige kontanthjælpsmodtagere med børn får færre penge til rådighed.

Løkke: Kontanthjælpsloft vil få folk i job

- Jeg synes, det er rimeligt for alle, at vi indfører et kontanthjælpsloft, der skaber et incitament til, at man aktivt søger arbejde, siger Marlene Harpsøe (DF), formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg.

- Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det er jo ingenlunde noget, man skal leve af i årevis. Det er klart, at der vil være nogle, der skal stramme lidt ind på budgetterne, og det har vi tillid til, at de kan, siger hun.

S vil af med kontanthjælpsloft

Med kontanthjælpsloftet bliver selve kontanthjælpen ikke beskåret. Det er andre former for støtte, såsom boligstøtte, der bliver begrænset.

I sit svar til Folketinget forklarer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, at "de kontanthjælpsmodtagere, der oplever de største reduktioner i ydelsen, vil være dem, der i dag modtager relativt store beløb i boligstøtte og eventuelt særlig støtte".

Tirsdag eftermiddag bliver forslaget om kontanthjælpsloftet samt den såkaldte 225-timers-regel førstebehandlet i Folketinget.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Jeg har krammet en fremmed i går

Camilla Schwalbe
Hun ved godt, at jeg overvejer at spørge ”er du okay?”, og hun overvejer derfor enten at rejse sig og gå eller blive siddende og tale med en fremmed om tårerne, som nu triller endeløst ned af kinderne.

Blog: Korrupt kåring af Aarhus-bibliotek som klodens bedste

David Trads
Den ’internationale pris’ er købt og betalt af danske penge, hvoraf de fleste endda er statslige og kommunale skattekroner. Det er rent fup - og ja, ærligt talt pinligt.
Annonce
Viden
Ekspert om Grønland: Uvurderlig for Danmark - men lad det løsrive sig
Danmark har indflydelse i Arktis takket være rigsfællesskabet, men samtidig vil mange grønlændere gerne løsrive sig. Hvis fællesskabet skal bestå, må Danmark hjælpe grønlænderne mod mere selvstændighed, siger en dansk forsker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her