*

Politik

Minister er glad for afsløring: Afviser blankt miljøkritik

Miljøminister kritiseres for at være styret af Bæredygtigt Landbrug, men siger, at hun blot er inspireret.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen afviser blankt kritik af, at hun skulle være styret af Bæredygtigt Landbrug. Arkivfoto: Martin Lyngstad Slottemo/Polfoto

Kampen om miljøet i de danske åer og vandløb er blevet en kamp om ord.

Således afviser miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) blankt kritik af, at hun skulle være styret af Bæredygtigt Landbrug.

Ifølge dagbladet BT har ministeriet skrevet af fra interesseorganisationen i et nyt oplæg, der skal ændre miljøet i åer og vandløb. Men det er sådan, det politiske arbejde foregår, mener ministeren.

- Jeg er rigtig glad for i citationstegn at blive afsløret i, at jeg rent faktisk har lyttet til problemstillingen. Jeg lader mig gerne inspirere af andre, og hvis der er nogen, der har fundet nogle gode formuleringer, så tager jeg dem gerne i anvendelse.

- Der er markante forskelle i forhold til det, som Bæredygtigt Landbrug foreslår, og det jeg rent faktisk har sat i gang. Det er underligt, at nogen starter et postyr over, at jeg rent faktisk lytter til, hvilke problemer der er derude, siger hun til Ritzau.

Ifølge avisen er store dele af ministeriets kommissorium for en ny arbejdsgruppe mere eller mindre kopieret fra et udkast fra interesseorganisationen.

Det får kritik fra SF, De Radikale og Socialdemokraterne hvoraf sidstnævnte kalder ministeren for landbrugets "marionetdukke".

Den tidligere miljøminister Ida Auken (R) stoler ikke på Bæredygtigt Landbrug "over en dørtærskel" og afviste en overgang at mødes med organisationen.

- Bæredygtigt Landbrug er gang på gang blevet taget i at fejlcitere kilder. De benægter, at kvælstof er et problem og vil ikke stå ved, at landbrug er en kilde til forurening.

- Jeg er meget bekymret for Danmarks fjorde og vandløb samt vores grundvand, hvis det er Bæredygtigt Landbrug, der svinger taktstokken og ikke fagligheden i ministeriet, siger hun.

Den debat afviser ministeren dog blankt at tage op.

- Det vil jeg slet ikke ind på. Det er et forhold mellem dem og Bæredygtigt Landbrug. Jeg er interesseret i, om der er noget i kommissoriet fra arbejdsgruppen, som de er imod.

- Der kommer en ganske almindelig høringsproces om forslaget, som jeg sender ud, efter at jeg har hørt fra arbejdsgruppen, der består af eksperter, siger Eva Kjer Hansen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Den hårde tone fører til politisk vold

David Trads
Hvem har ansvaret for den alt for hårde tone? Det har en alliance af Dansk Folkeparti, Trykkeselskabet, Den Korte Avis og enkelte andre politikere og erhvervsfolk. De radikaliserer.

Blog: Hvorfor vil alle gakkerne legalisere hash?

Rune Toftegaard Selsing
Et ret ligegyldigt emne som narkotika er omgærdet af et stort hysteri, fordi principdyrkelsen har taget overhånd.

Blog: Skandaløs dækning af Brexit

Morten Uhrskov Jensen
Mere fordomsfuldt og uprofessionelt end DR og TV2 News bliver det ikke. En ynk på en meget vigtig aften.
Annonce
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere
Det store ikon for byen
Byhistorie: Aarhus Rådhus fremtræder som en sjælden vellykket bygning, der er blevet en del af det aarhusianske dna. Sådan tegnede det ikke, da huset skulle bygges, og borgerne forlangte et rigtigt rådhus mmed tårn. Dette er historien om rådhuset, der fylder 75 år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her