*

Politik

Dansk smykkelov er populær i Europa

Vælgere i Storbritannien, Tyskland og Finland vil også gerne have en smykkelov som i Danmark.

Med den såkaldte smykkelov tilslutter Danmark sig lande som Tyskland, Schweiz og Norge og Holland, som alle beslaglægger værdier af en vis størrelse, når de modtager flygtninge. Foto: Carsten Rehder/AP

BRUXELLES — Den omstridte danske smykkelov, som trådte i kraft fredag, har fået udenlandske medier til at tegne statsminister Lars Løkke Rasmussen som en nazist, vise den lille havfrue med en tang i hånden med en skinnende guldtand og har udløst en flodbølge af kritik, herunder fra FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon.

Den folkelige dom er mindre hård. Faktisk så et flertal af vælgere i både Tyskland, Finland, Storbritannien og Frankrig gerne, at deres politikere tog et lignende skridt, viser en måling fra analyseinstituttet YouGov i syv europæiske nationer.

En smule absurd er støtten til at beslaglægge smykker fra flygtninge som et bidrag til at finansiere deres ophold faktisk større i de tre lande end i Danmark, hvor loven har splittet danskerne i to lejre.

I Tyskland støttes idéen af hele 62 pct., hvilket understreger, hvor meget stemningen har skiftet i Tyskland efter tilstrømningen af mange hundredtusinder af asylsøgere det seneste år.

I både Tyskland, Finland og Storbritannien er der også kun henholdsvis 18 pct., 22 pct. og 23 pct., der er direkte imod idéen sammenlignet med 39 pct. i Danmark.

Modstand i Norge

Og det eneste andet af de syv lande, hvor modstanden mod beslaglæggelse af asylsøgeres værdier er større end i Danmark, er i Norge (43 pct.), selvom om nordmændene har en lignende lov, hvor loftet for, hvad flygtninge må beholde, er lavere end i Danmark.

Ifølge det norske nyhedsbureau, NRK, bliver flygtninge, der søger asyl i Norge, således trukket i den offentlige ydelse, hvis de har værdier eller formue over 5.000 norske kr. svarende til ca. 4.000 danske, mens grænsen i Danmark er 10.000 kr.

Kritikere har beskyldt Danmark for at forsøge at skræmme flygtninge fra at søge asyl i Danmark. FN har advaret Danmark om, at det risikerer at øge frygt og skabe xenofobi. Kritikken er også kommet fra lande som Saudi-Arabien og Kina. Dette undrer en læser af Financial Times, som i et indlæg lørdag spørger, hvorfor der er et ramaskrig fra lande, som ikke tilbyder understøttelse til udlændinge og næsten ikke tager imod nogen asylsøgere.

»Er det ikke hykleri,« lyder spørgsmålet fra læseren, Mark Lenczner, med adresse i Japan.

Det vigtigste emne

Målingen viser også, at indvandring i seks af de syv lande generelt opfattes som mere negativt end positivt. Frankrig og Finland er de mest negative med henholdsvis 59 pct. og 55 pct. Tallet for Danmark er 48 pct., mens Sverige skiller sig ud; her vurderer 39 pct., at indvandring er overvejende positivt.

I samtlige lande med undtagelse af Frankrig bliver migration og asyl også set som det absolut vigtigste emne foran terror, sundhed og økonomi. Men tallet topper i Danmark, hvor 59 pct. vurderer, at det er landets vigtigste udfordring. I Frankrig er det i stedet terror og Islamisk Stat, der ligger øverst på listen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.

Blog: Stop så forherligelsen af utroskab, det er jo skadeligt

Angela Brink
I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her