*

Politik

Kristian Jensen: »Saudi-Arabien er et land vi er dybt uenig med«

Udenrigsministeren forsvarer, at Danmark sender kongeligt besøg til torturstaten Saudi-Arabien for at fremme danske erhvervsinteresser.

Danmark er uenig med Saudi-Arabien på mange områder - bl.a. dødsstraf, tortur og kvinders rettigheder. Og Danmark vil føre en kritisk dialog med landet, siger udenrigsminister Kristian Jensen. HASSAN AMMAR

Danmark protesterer imod brugen af dødstraf, hvorend vi møder den.

Det fastslår udenrigsminister Kristian Jensen under et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg.

Her er han indkaldt for at oplyse om Danmarks officielle politik over for Saudi-Arabien.

Saudi-Arabien
  • Det seneste år er menneskerettighedssituationen i det arabiske kongerige blevet voldsomt forværret.
  • Mindst 151 mennesker blev henrettet mellem januar og november 2015 - det største antal siden 1995. Næsten halvdelen blev henrettet for forbrydelser, der ifølge international lov ikke bør straffes med døden.
  • Desuden sidder flere menneskerettighedsforkæmper sidder fængslet som samvittighedsfanger.
  • Alle offentlige forsamlinger – herunder fredelige demonstrationer – er forbudte.

Kilde: Amnesty

Det har nemlig fået kritik fra blandt andre Enhedslisten og Socialdemokraterne, at Danmark om få uger sender et erhvervsfremstød til Saudi-Arabien med kronprinsparret i spidsen.

Minister: Kritiker planlagde selv Saudi-besøg

Kritikken går blandt andet på, at Danmark med besøget indirekte støtter styret i Riyadh, som blandt andet gennemfører massehenrettelser og torturerer fanger.

Den udskældte tur blev dog planlagt før, den nuværende regering kom til magten, understreger Kristian Jensen.

»Planlægningen af besøget i Saudi-Arabien starter i foråret 2014. Og i september 2014 udsendte man de første skriftlige henvendelser til erhvervsorganisationer om, at man planlagde et fremstød i efteråret 2015,« siger han.

Socialdemokraternes daværende udviklingsminister Mogens Jensen (S) hævder imidlertid, at hans embedsmænd ikke forelagde beslutningen om rejsen for hverken ham eller daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Uanset hvad – rejseplanerne endte med at blive skubbet, fordi det danske regentpar blev inviteret på statsbesøg i Indonesien i efteråret.

Syv skarpe til Mogens Jensen: Blev ikke forelagt Saudi-tur

Det officielle besøg finder sted fra 27. februar til 1. marts. Udover kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager Kristian Jensen, sundhedsminister Sophie Løhde, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen samt en erhvervsdelegationen bestående af 44 virksomheder og flere danske interesseorganisationer.

Efter besøget i Saudi-Arabien rejser Kronprinsparret videre til Qatar, hvor de får følgeskab af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Programmet for rejserne er sammensat, så det skaber »optimale rammer« for at »præsentere de danske virksomheder.«

Kristian Jensen peger på, at Saudi-Arabien ikke er det første land med dødsstraf, som Danmark sender et erhvervsfremstød til. Og Saudi-Arabien er heller ikke det første kontroversielle land, som kongehuset er med til at besøge.

»Vi fører en kritisk dialog,« siger udenrigsministeren og understreger, at Danmark vil sende en »klar kritik« af menneskerettighedssituationen i landet.

»Vi bruger den samme målestok, når vi vurderer menneskerettighedsovertrædelser, uanset om det er Teheran eller Riyadh, vi kigger på,« tilføjer han.

Han mener dog, at Saudi-Arabien »har flyttet sig« i den rigtige retning hvad angår kvinders rettigheder, men at det stadig er et land, som Danmark er »dybt uenig med« på mange vigtige områder. Eksempelvis ligestilling samt naturligvis brugen af tortur og dødsstraf.

Minister: Vi skal tale menneskerettigheder i Saudi-Arabien

Forud for samrådet langede Enhedslistens udenrigsordfører skarpt ud efter, at Danmark overhovedet besøger et land som Saudi-Arabien.

Hov, er udenrigsministeren overhovedet opdateret på, hvad der sker i Saudi-Arabien?
Mette Gjerskov, Socialdemokraterne
»Saudi-Arabien er et brutalt diktatur, uden ytrings- og forsamlingsfrihed. Det er derfor helt uhørt, at udenrigsministeren godkender et officielt besøg og et erhvervsfremstød i landet,« sagde Nikolaj Villumsen.

Socialdemokraternes udenrigsordfører Mette Gjerskov beskrev på samrådet Saudi-Arabien som det måske mest fundamentalistiske land i verden.

Hun opremsede blandt andet, at kvinder ikke må køre bil, og at ikke-muslimske symboler såsom kors og jødestjerner er forbudte.

»Saudi-Arabien har virkelig trappet op på krænkelserne af menneskerettighederne og deres henrettelser stiger. Man kan blive henrettet for røveri, narko, kætteri, hekseri, utroskab. Alt dette giver dødstraf i Saudi-Arabien,« sagde Mette Gjerskov og tilføjede:

»Hov, er udenrigsministeren overhovedet opdateret på, hvad der sker i Saudi-Arabien?«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Politikere bør gribe ind mod vulgære bonusser

David Trads
Hvorfor skal Henrik Poulsen, direktøren for DONG, angiveligt kunne score 27 millioner kroner i bonus for at passe sit arbejde i et skatteborgerejet firma? Det er rent røveri!

Blog: Det vulgære som politisk projekt

Rune Toftegaard Selsing
At overskride intimsfærens grænser er grundlæggende et forsøg på at nedbryde det borgerlige samfund.

Blog: To ”hyggelige” scaenarier og ét skræmmende

Morten Uhrskov Jensen
På hvilken baggrund bliver Trump eller Clinton USA’s næste præsident?
Annonce
Bolig
»Køb ikke et fritidshus, hvis du kun ønsker en kæmpe investering«
Skagen, Nordsjælland og til en vis grad Bornholm er steder, hvor det kan betale sig at investere i et fritidshus. Men der er andre vigtige faktorer at tage højde for. Få eksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her