*

 

Politik

EU-udvalg vil have danske asylstramninger undersøgt

Regeringens asylpakke skal under lup hos Europarådet, EU-Kommissionen og FN’s flygtningeorgan, UNHCR, lyder anmodningen fra EU-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg.

Det er blandt andre SF's europaparlamentariker Margrete Auken, der har presset på fora t få rejst debatten i EU om de danske asylstramninger. Arkivfoto: Chrtisian Klindt Sølbeck

Regeringens asylpakke, som har ført til massiv udenlandsk kritik af Danmark på grund af muligheden for at beslaglægge asylansøgere værdigenstande, skal analyseres af både FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, Europarådet og EU-Kommissionen.

Sådan lyder anmodningen fra Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder efter et møde tirsdag.

Det var samme udvalg, som i sidste uge havde indkaldt udlændingeminister Inger Støjberg og udenrigsminister Kristian Jensen for at forklare og forsvare de danske asylstramninger.

Asylpakken

Her er alle asylstramningerne, der blev vedtaget i sidste uge. Flere detaljer her.

  • Kortere opholdstilladelser til flygtninge
  • Udskydelse af retten til familiesammenføring
  • Mulighed for at beslaglægge asylansøgeres værdiggenstande for at dække asyludgifter
  • Sværere for flygtninge at få permanent opholdstilladelse
  • Nemmere for flygtninge at miste opholdstilladelsen
  • Gebyr for at få familiesammenføring og permanent ophold
  • Mere brug af egenbetaling til asylansøgere
  • Økonomiske ydelser til asylansøgere sænkes 10 procent.
  • Ekstraordinær asylrådgivning sløjfes
  • Mulighed for at bo uden for asylcentre sløjfes
  • Statens betaling af transport ved familiesammenføring sløjfes
  • Kvoteflygtninge skal igen vælges ud fra bl.a. integrationspotentiale
Ønsket om en nærmere granskning af Danmarks stramninger kommer efter pres fra parlamentets Grønne Gruppe, hvor SF's Margrete Auken sidder. Margrete Auken er derfor godt tilfreds med resultatet.

»Vi skylder både flygtninge, danskerne og vore europæiske naboer at regeringen som minimum lever op til de konventioner Danmark har indgået. Desuden er det signal vi sender til et kriseramt EU enormt vigtigt lige nu. Derfor er det vigtigt at reglerne bliver gennemgået minutiøst,« siger hun i en pressemeddelelse. 

Efter Inger Støjberg og Kristian Jensens besøg besluttede parlamentets borgerrettighedsudvalg – det såkaldte LIBE-udvalg – ikke at kræve flere høringer om de danske asylstramninger.

Men til gengæld beder udvalget altså om, at stramningerne bliver analyseret nærmere.

Stramningerne , som blandt andet betyder, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år på at kunne få familiesammenføring, blev vedtaget i sidste uge af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Tre socialdemokrater stemte imod.

EU-Kommissionen har blandt andet til opgave at holde øje med, at EU-traktaten bliver overholdt, mens Europarådet har ansvar for de europæiske menneskerettigheder.

Rådets menneskerettighedskommissær, Nils Muiznieks, har allerede kritiseret de danske asylstramninger. I januar kaldte han det blandt andet ondsindet og misforstået at tage værdigenstande fra asylansøgere, ligesom han udtrykte bekymring for, at muligheden for familiesammenføring bliver udskudt i tre år for visse flygtninge.

FN-chef i angreb på dansk smykkelov

Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders Vistisen tvivler på, at selve EU-Kommissionen rent faktisk indleder en undersøgelse af stramningerne. Den har for travlt med flygtningekrisen, Storbritanniens mulige EU-exit og de undersøgelser, der allerede er i gang af Ungarn og Polen, mener Anders Vistisen.

»Med de asylstramninger, der forgår i hele Europa, så tror jeg ikke, at Kommissionen har lyst til at tage slagsmålene med alle de lande, der strammer,« siger Anders Vistisen.

Han vurderer, at anmodningen fra LIBE-udvalget er en måde at få afsluttet sagen om de danske stramninger efter Støjberg og Jensens besøg i udvalget.

»Jeg ser det som en pæn måde at komme ud af sagen. Det var det mindste man kunne gøre fra LIBE-udvalgets side uden at tabe ansigt,« siger han.

»Hvis man skulle have gjort noget, der havde tænder, så skulle man have indkaldt til en stor plenardebat måske endda med en resolution, der fordømte Danmarks asylstramninger,« tilføjer Anders Vistisen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her