*

 

Politik

Konservative: Det er et gult kort til Kristian Jensen

De Konservative vil ikke gå videre end en næse, når det kommer til regeringens ignorering af bistandsaftale.

Udenrigsminister Kristian Jensen. Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen

Det bliver ved en næse, når udenrigsminister Kristian Jensen (V) tirsdag møder op i Folketingets Udenrigsudvalg. Det fortæller næstformand i udvalget og medlem af Folketinget for De konservative, Naser Khader.

Sagen bunder i besparelser for 1,4 milliarder kroner på ulandsbistanden, som regeringen sidste år gennemførte uden at have Folketinget bag sig. Bistanden var fastsat af den tidligere regering, men den nuværende regering beskar den.

- Man vælger at lukke flere projekter, blandt andre projekter omkring terrorbekæmpelse, uden at involvere os i beslutningen. Så derfor følte vi os ikke forpligtet til at bakke den beslutning op, siger Naser Khader til Ritzau.

Den manglende støtte kom, da De Konservative stemte blankt til et ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti. Dermed kom regeringen i mindretal. Det til trods blev besparelserne gennemført.

- Det handler om, at man skal lytte til Folketingets flertal, siger Naser Khader.

Derfor har partiet stemt for, at Kristian Jensen skal gives en såkaldt næse. En næse er et politisk rap over nallerne til en politiker eller en embedsmand. Det har ikke automatisk større konsekvenser.

Der kommer da heller ikke flere følger, hvis det står til De Konservative.

- Det er ikke et mistillidsvotum til regeringen eller Kristian Jensen. Og det er ikke et kabinetsspørgsmål for os. Det er et gult kort. En løftet pegefinger.

- Det er aldrig rart at blive kritiseret på den måde og få en næse. Så vi regner ikke med, at det sker igen, siger Naser Khader.

Hos Enhedslisten beskriver udviklingsordfører Christian Juhl i en skriftlig kommentar næsen som "en alvorlig påtale" til regeringen.

- Det er særdeles kritisabelt, at regeringen ikke vil følge folketingsflertallet. Det er en grundsten i demokratiet, at regeringens aktiviteter skal være i overensstemmelse med folketingsflertallet - også selv om regeringen måtte være uenig, skriver han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Katastrofe allerede før skolegang

Morten Uhrskov Jensen
Ikke-vestlige børn har i gennemsnit lavere indfølingsevne og ringere faglighed, viser ny meget stor undersøgelse.
Annonce
Bolig
»Det er rystende, hvor meget mere man kan få for pengene ved at køre 100 kilometer væk fra Rådhuspladsen«
Forskellen på huspriserne i Danmark er store. Landet er yt, mens byen og specielt hovedstaden er in, og så er forstæderne blevet populære, fordi flere byboere vælger at flytte væk fra centrum. Det bevirker et skub i bolighandlen i de større byers opland. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her