*

 

Politik

Pape: Folk bliver beskattet fra hus og hjem

De Konservative mener, at der både er råd til at lette skat på boliger og arbejde, fastslår partiformand.

Den konservative partiformand Søren Pape Poulsen. Foto: Jens Dresling/Polfoto

De Konservative vil helt af med boligbeskatningen. Det fastslår partiets formand, Søren Pape Poulsen, der i stedet for grundskyld og ejendomsværdiskat foreslår en beskatning på halvdelen af gevinsten, når man sælger sin bolig.

Det skal skabe sikkerhed for boligejerne, forklarer Pape.

- Jeg har besøgt mange familier, hvor ejendomsværdiskatten og ikke mindst grundskylden bare stiger og stiger og simpelthen sender folk fra hus og hjem, siger Søren Pape Poulsen.

- Du køber et hus, og bagefter går du på arbejde hver dag og betaler skat af de penge. Af de beskattede penge betaler du skat af at bo i din egen bolig. Det, synes jeg simpelthen, er helt urimeligt.

Umiddelbart er den Venstre-ledede regering ikke meget for forslaget. Regeringen vil hellere lette skatten på arbejde, fastslår skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Men De Konservative mener godt, at der er råd til begge dele, selv om partiets forslag om boligbeskatning ifølge dets egne beregninger vil koste ni milliarder kroner.

- Det, der mangler, er en tilbageholdenhed i væksten i den offentlige sektor, siger Søren Pape Poulsen.

- Det her er fuldstændig uafhængigt af andre reformer. Så kan man diskutere andre reformer for at finde plads til at lette personskatterne, for det, synes vi også, er væsentligt.

Hvad er vigtigst for jer: at lette personskatter eller boligskater?

- Sådan stiller vi det ikke op. Vi kan foreslå begge dele og finansiere begge dele og går gerne i forhandlinger om begge dele, siger Pape Poulsen.

Ifølge skatteministeren kommer der hvert år cirka 42 milliarder kroner ind i boligskatter.

Det konservative forslag går konkret ud på at fjerne grundskyld og ejendomsværdiskat. Partiet vil til gengæld afskaffe rentefradraget og indføre et skat på 50 procent af en eventuel gevinst ved salg af bolig. Overskud, der bruges til at købe et nyt hus, beskattes dog ikke.

Der skal også lægges skat på eventuel gevinst ved salg af andelsbevis. Konservative vil også tildele førstegangskøbere et målrettet fradrag de første fem år på boligmarkedet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Første debat mellem Clinton og Trump

Morten Uhrskov Jensen
Ikke helt nemt at afgøre, om der er en vinder.

Blog: Viljen til at lede, og viljen til at tage ansvar

Holger K Nielsen
Der er nu seks uger til det amerikanske præsidentvalg og tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen udkommer med sin nye bog ”Viljen til at lede”, der opfordrer amerikanerne til at bruge deres stemme på at vælge en præsident, der er villig til at påtage sig internationalt ansvar.

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her