*

Politik

Løkke flytter Færdselsstyrelsen til Ribe

Lars Løkke Rasmussen og Hans Christian Schmidt åbner mandag Færdselsstyrelsens kontor med 40 ansatte i Ribe.

Mandag flytter Færdselsstyrelsen som den foreløbig første statslige enhed til Ribe med godt 40 ansatte. Regeringen har besluttet at flytte i alt 3900 statslige job fra primært hovedstaden til provinsen.

Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en pressemeddelelse. Mandag kl. 13 åbner han Færdselsstyrelsens ny kontor på Amtsgården i Ribe med transportminister Hans Christian Schmidt (V). Region Syddanmark får i alt 1000 statslige job tilført.

- Regeringen vil styrke den lokale udvikling i hele Danmark - fra Nykøbing Falster til Hjørring. Derfor flytter vi 3900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Det er den største udflytning nogensinde, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det handler ikke bare om job, men også om rimelighed. Staten tjener hele landet. Derfor skal staten være til stede i hele landet.

-Jeg glæder mig meget til at tage hul på dette nye kapitel sammen med medarbejderne, når vi i morgen indvier Færdselsstyrelsens lokaler i Ribe, siger statsministeren.

Flere oppositionspartier og fagforeninger for offentligt ansatte har advaret regeringen om, at de færreste medarbejdere flytter med til provinsen. Det er svært at finde job til ægtefællen i et nyt område og flytte børnene til andre institutioner, har det lydt.

Regeringen har omvendt angrebet kritikerne for "københavneri" og at fokusere for meget på hovedstadens medier. Sådan lød kritikken f.eks., da Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, protesterede mod at flytte til Aarhus.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Vi ses hos Clement… eller gør vi?

Voxpop: Gik Clement Kjersgaard over stregen, da han søndag interviewede Alternativets formand Uffe Elbæk? Og hvor efterlader situationen det demokratiske Danmark? Vi har spurgt syv journalister, politikere og forfattere.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Stop med at kalde danskerne umotiveret arbejdskraft

Christel Schaldemose
Er danskerne dovne og ikke deres løn værd? Denne opfattelse kan man få, når man lytter til de seneste udmeldinger fra danske arbejdsgivere.

Blog: Svar på det, I bliver spurgt om, politikere!

Mette Viktoria Pabst
Politikerne holder danskerne for nar, når de nægter at stille op til kritiske interviews.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her