*

Politik

Løkke langer ud efter Mogens Lykketoft

Statsministeren går nu selv ind i sagen om lækket Lykketoft-tale.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har for første gang forholdt sig til en kontroversiel tale afholdt af Mogens Lykketoft. Foto: Stine Bidstrup

Statsminister Lars Løkke Rasmussen går nu ind i sagen om en kontroversiel tale, som den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft holdt i anledning af sin 70-års fødselsdag.

I talen, som Berlingske kunne offentliggøre mandag aften, kaldte Mogens Lykketoft blandt andet Danmarks nuværende statsminister for »en lille svindler«.

Det har tilsyneladende udløst et opkald fra Lars Løkke Rasmussen til Mogens Lykktoft, der i dag fungerer som formand for FN's generalforsamling, skriver statsministeren på sin Facebook-side tirsdag aften.

JP mener: JP mener: Lykketoft og ”den lille svindler”, var det virkelig en beklagelig svipser? Næppe

»Det forekom mig så helt langt ude, at mit første indfald var, at det måtte være et falsum. Ringede ham derfor op for at få det af- eller bekræftet inden jeg i givet fald skulle forholde mig til det. Det kom der ikke noget ud af,« skriver Løkke.

I går blev jeg forelagt et citat fra Mogens Lykketoft til kommentar. Det forekom mig så helt langt ude, at mit første...Posted by Lars Løkke Rasmussen on Tuesday, 26 January 2016

Ifølge statsministeren ville Lykketoft hverken be- eller afkræfte, at talen, som Berlingske kunne fremlægge i hele sin ordlyd, var sand.

Mogens Lykketoft har siden historien kom frem fastholdt, at der var tale om et privat arrangement og har beklaget det »følelsesudbrud«, som han kom med i forbindelse med fejringen og senere rundsendte til festens deltagere.

Ekspert: Statsmandsrollen er steget Lykketoft til hovedet

Han har ikke villet kommentere mere på sagen, har han ladet forstå tirsdag på sin Facebook-side, men det er faldet Lars Løkke Rasmussen for brystet, at der på Mogens Lykketofts side på det sociale medie ikke bliver lagt fingre imellem i opbakningen til den tidligere S-formand.

»Netop den attitude legitimerer nu, at der på hans Facebook-side skrives den ene injurierende kommentar efter den anden, som kunne holde den halve advokatstand i beskæftigelse, hvis ellers jeg tog det hele alvorligt. Det er - undskyld mig - for sølle. Forklar dig, forsvar dig, men lad være med at gemme dig. Det er på ingen måder værdigt,« afslutter Lars Løkke Rasmussen sin svada mod Folketingets tidligere formand.

Mette Frederiksen undsiger Lykketoft

Mogens Lykketoft har dagen igennem modtaget hård kritik for ordlyden i talen fra det politiske Danmark. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har kritiseret sin tidligere formand for ikke at føre en god debattone.

Venstres gruppeformand Søren Gade har sagt, at han ville sige undskyld, hvis han havde stået i Lykketofts sko.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Sidder vi på Titanics dæk?

David Trads
Dengang de første rystelser ramte Titanic, troede ingen, at det var alvor. De var jo på verdens sikreste skib. Jeg har det, som om jeg sidder på dækket i dag.

Blog: En stor tiltrædelsestale af Donald Trump

Morten Uhrskov Jensen
Donald Trumps første tale som USA’s præsident skuffede ikke. Mildest talt ikke.
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her