*

Politik

Rohde: Danmark går systematisk efter at udfordre konventionerne

Derfor giver danske asylstramninger Jens Rohde nogle grimme historiske associationer.

Jens Rohde om regeringens asylstramninger: "Jeg mener ikke, at de strider mod Menneskerettighederne i juridisk forstand. Det er bare usmageligt." Arkivfoto: Thomas Sjørup

Bruxelles

For en måned siden smækkede medlem af EU-Parlamentet, Jens Rohde, med døren til Venstre og blev i stedet medlem af De Radikale.

Det skete i protest mod regeringens asylpolitik, som Rohde er stærkt kritisk overfor og har fået ham til at arbejde aktivt for at få regeringen til at stille op i Bruxelles for at forklare og forsvare sin kurs i EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg.

Det fandt sted mandag, da både udenrigsminister Kristian Jensen og udlændingeminister Inger Støjberg mødte op.  Men hvad mener Rohde egentlig, når han siger, at de danske asylstramninger er »smålige« og mener, at det er »en vanære, at sådanne ting igen finder sted i Europa?«

»Det overordnede bagtæppe er, at man konsekvent går efter at udfordre konventionerne. Man gør en stor dyd ud af i den offentlige debat, at man tør bevæge sig kanten af konventionerne og melder oven i købet, at man nu vil gå efter at ændre konventionerne. Man vil svække de rettigheder, som de svageste menneske i verden har. Og det er – uanset hvordan man vender og drejer det – et nybrud,« siger Rohde.

Og de konkrete stramninger?

»Også her går man systematisk efter at være på kant med konventionerne. Det udmønter sig i, at man laver frihedsberøvelse på ubegrænset tid. Men tillader ransagninger af flygtninge uden dommerkendelse, så politiet nu kan beslaglægge værdigenstande. Forslaget er blevet modereret i forhold til det oprindelige udspil - ikke på Venstres foranledning, men fordi de konservative blev betænkelige. Man laver også lovgivning med tilbagevirkende kraft i forhold til statsborgerskab. Man laver lovgivning uden offentlig høringsret: den 18. november lancerede man 13 forslag, og den 20. gennemføres de, hvilket får Institut for Menneskerettigheder til at komme med et høringssvar, som det skriver, at det ikke er blevet bedt om.«

»Dertil ændrer man også familiesammenføringskarensen fra et år til tre år til trods for, at Venstres daværende retsordfører Karsten Lauritzen for et år siden, da den daværende regeringen lavede en familiesammenføringskarens på et år, kaldte ministeren i samråd, fordi man mente, at det var i strid med konventionerne. Dengang vurderede Justitsministeriet, at man bevægede sig på kanten. Og nu laver man det om til tre år. Man udfordrer systematisk konventionerne og den civile beskyttelse, som man normalt har i forhold til frihedsberøvelse, til ransagning og i forhold til ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft.«

Du kalder det en vanære, at sådanne ting igen finder sted i Europa. Når du siger igen, er det en reference til nazismen og jødeforfølgelsen, altså den parallel, som medier i udlandet har draget?

»Det behøver ikke kun at være nazisme. Det er en reference til, hvad vi tidligere har set i historien af forskellige ismer, og hvad nationer har taget sig ret til i forhold til at tage værdier fra flygtninge. Det giver de associationer. Og det er historieløst at fremsætte sådant et forslag uden at tage i betragtning, at det meget vel kan give de paralleller. Det er jo ikke mig, som har fået The New Times, The Guardian og Libération til at skrive det. Jeg mener ikke, at det strider mod Menneskerettighederne i juridisk forstand. Det er bare usmageligt.«

Er det værre end det, som andre lande gør. Holland, flere tyske delstater og Schweiz tager også værdier fra flygtninge?

»Jeg ved ikke, hvordan de udmønter deres forslag og politik i andre lande. Men den enes fejl kan aldrig undskylde den andens. Og nu blev forslaget jo modereret. Da jeg skriver mit brev (med en kritik af den danske politik til den interne partigruppe i EU-Parlamentet, hvor Rohde sidder) taler vi om at beslaglægge værdier ned til 3.000 kr. Også smykker. På det tidspunkt siger det største parti i blå blok, Martin Henriksen fra DF, at han sådan set synes, at der ikke skal være nogen diskussion. Man skal bare tage det hele. Så forslaget i sin oprindelige form var langt værre, end vi ser i dag.«

»Hvordan man så har tænkt sig at måle affektionsværdi, ved jeg ikke. Det tror jeg heller ikke, at regeringen ved. I praksis er jeg ikke sikker på, at det kommer til at virke. Jeg tvivler på, at politiet kommer til at tage de værdier. Men når man fremlægger et forslag, der siger, at man kan tage folks smykker ned til en værdi af 3.000 kr., så fremkalder det billeder, og det var med til at give mig det sidste ryk (til at skifte parti). Det ville jeg ikke være med til at skulle forsvare.«

Udenrigsminister Kristian Jensen forsøgte, da han sammen med Støjberg mandag var i Bruxelles, at give et mere positivt billede af Danmark – bl.a. ved at fortælle, hvor meget vi giver i udviklingsbistand, og hvor mange flygtninge vi tager imod. Hvad er billedet af Danmark i dag. Positivt eller negativt?

»Jeg synes jo grundlæggende, at vi har meget at være stolt af. Jeg ser det danske folk som et generøst og tolerant folkefærd. Det har vi altid været. Problemet er, at når du laver annoncekampagner, som siger det modsatte, så bliver det læst – ikke bare af flygtninge, men af alverdens medier, som spørger sig selv, hvad der sker i Danmark. Når du så samtidig har en minister, der som Inger Støjberg siger, at hun er parat til at gøre det maksimale for at sikre, at flygtninge ikke skal komme til Danmark, sådan som der har stået i bl.a. Der Spiegel, så skal man være parat til, at der bliver sat et kritisk fokus på Danmark.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Transkønnede har også rettigheder

Louise Holck
I mange år har kampen for transkønnedes rettigheder været en ”usynlig” kamp, men i går fik de dog endelig den ære, de fortjener, da de modtog årets Menneskerettighedspris.

Blog: Drop ulandsbistanden og giv pengene til danske virksomheder

Jens Kindberg
Vi mangler i den grad vækst i Danmark. Økonomien har stået stille i 10 år, og i samme periode er andre lande løbet fra os.
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her