*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Politik

Østergaard forsvarer Rohde: Afviser hævntogt mod Løkke

Østergaard forsvarer Jens Rohdes forsøg på at inddrage statsministeren i smykkesag: Det handler om politikken.

Som medlem af Venstre var Jens Rohde kendt som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) skarpeste interne kritikere.

Som nyt medlem af De Radikale har Jens Rohde aktivt forsøgt at få Lars Løkke Rasmussen inddraget i smykkesagen i Bruxelles.

Det viser en mail fra Jens Rohde til formandskabet i partigruppen ALDE i Europaparlamentet, hvor både De Radikale og Venstre er medlemmer. En mail som både Jyllands-Posten og TV2 omtaler tirsdag.

De Radikales leder Morten Østergaard afviser, at der er en sammenhæng med det anstrengte forhold mellem Rohde og Løkke.

Kristian J. giver danskere skyld for dårligt ry

Han kalder det "helt naturligt", at Rohde vil have Løkke til Bruxelles for at forklare sig for ALDE-gruppen "eller måske i parlamentet som helhed", som det hedder i mailen.

- Lars Løkke er regeringschef, så derfor står han til ansvar for alle regeringens lovforslag, siger Morten Østergaard.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at forholde sig til Jens Rohdes indblanding - eller udtale sig om, hvorvidt Jens Rohde er ude i et indenrigspolitisk ærinde:

- Det må du spørge Jens Rohde om, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

- Jeg glæder mig over, at udenrigsministeren og integrationsministeren i går på forbilledlig vis redegjorde for, hvad der er Danmarks position.

Kristian Jensen før EU-møde: Danmark er blevet forskelsbehandlet

Lars Løkke Rasmussen henviser til, at Inger Støjberg og Kristian Jensen mandag var i Bruxelles for at forklare og forsvare det danske lovforslag om at beslaglægge asylansøgeres værdigenstande.

Udenrigsminister Kristian Jensen siger om Jens Rohdes indblanding:

- Jeg sagde allerede i lørdags, at danske parlamentarikere har været medvirkende til at sætte Danmark i den her situation i Europaparlamentet, og det har jeg kun fået bekræftet siden, siger Kristian Jensen.

Det er ikke lykkes Ritzau at få kontakt til Jens Rohde tirsdag, men Morten Østergaard stiller sig bag sit nye medlem af Europaparlamentet.

Spørgsmål: Det er ikke nogen hemmelighed, at Jens Rohde var aktiv i forsøget på at vælte Løkke som formand for Venstre. Er det her indenrigspolitik eller flygtningepolitik?

- Det her handler om, at vi er del af et liberalt europæisk parti, som har svært ved at forstå, hvad der foregår i Danmark. Og der gør vi klart, hvad der Det Radikale Venstres holdning.

Spørgsmål: Der er flere andre lande, der allerede tager værdigenstande fra flygtninge. Det gælder både Tyskland og Schweiz. Har I indkaldt nogle af de landes regeringschefer?

- Jeg har ikke indkaldt nogen til noget.

- Jeg har sagt, at det her er en symbolpolitisk handling. Regeringen har selv ændret forslaget et utal af gange, så det er et problem, regeringen har skabt for sig selv. Det må de prøve at rode sig ud af. Det medfører international kritik, selvfølgelig gør det det.

Spørgsmål: Regeringen stillede med to ministre i Bruxelles. Hvorfor skal Jens Rohde blande sig i, om det er statsministeren eller andre ministre, der repræsenterer Danmark?

- Det må du spørge Jens Rohde om, siger Morten Østergaard.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Det vulgære som politisk projekt

Rune Toftegaard Selsing
At overskride intimsfærens grænser er grundlæggende et forsøg på at nedbryde det borgerlige samfund.

Blog: To ”hyggelige” scaenarier og ét skræmmende

Morten Uhrskov Jensen
På hvilken baggrund bliver Trump eller Clinton USA’s næste præsident?

Blog: Det er udansk, hvis vi giver køb på almen dannelse i gymnasiet

Angela Brink
Regeringen lægger op til en forfladigelse af gymnasiernes undervisning i religion og oldtidskundskab. Det er skadeligt, fordi netop oldtidskundskab og religion er med til at cementere elevernes forståelse af, hvad der har skabt dansk og vestlig livsanskuelse i nutiden.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her