*

 

Politik

Socialminister: Forældre skal kigge sig selv i øjnene

Forældrene bærer en stor del af skylden, når det handler om udsatte unge, mener socialminister Karen Ellemann.

Vi har som samfund ikke råd til, at så mange mennesker står uden for samfundet. Det er en enorm økonomisk og menneskelig pris, vi betaler, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V). Arkivfoto: Finn Frandsen

Unge, der hverken er under uddannelse eller i arbejde, koster statskassen milliarder. Mens årsagerne til de unges problemer er mange og forskelligartede, mener social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), at en løsning træder frem: forældreansvar.

Det fortæller hun, efter at en ny rapport fra Rockwoolfonden viser, at syv-otte procent af en ungdomsårgang ikke har været i uddannelse eller job i to år. Det koster statskassen 12-15 milliarder kroner om året.

- Vi står på en brændende platform. Vi har som samfund ikke råd til, at så mange mennesker står uden for samfundet. Det er en enorm økonomisk og menneskelig pris, vi betaler, siger Karen Ellemann.

Erhvervsråd: Invester mere i unges faglige uddannelse

Mens socialministeren lægger vægt på, at der skal arbejdes mere med overgangen fra folkeskolen til videre uddannelse eller arbejdsmarked, så argumenterer hun for, at meget af problemet bor hos forældrene.

Udsatte unge koster samfundet 15 mia. kr. om året

- Jeg tror helt ærligt, at vi som forældregeneration bliver nødt til at se os selv i øjnene og forstå, at vi har et enormt stort ansvar for at sætte os ind i, hvad der er af uddannelser og have samtaler med vores børn om vigtigheden af at tage ansvar.

- Jeg vil vædde på, at mange af de unge kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har taget det ansvar på sig at forklare deres børn, hvad der kræves af dem, siger Karen Ellemann.

Hun mener, at politikerne bør rejse debatten, så meget de kan, for at sætte mere fokus på den. Samtidig understreger hun, at der nu kan gives økonomiske straffe til forældre og unge, der ikke gør, som kommunen siger.

- Det er lidt svingende, hvordan det bliver brugt. Målet er selvfølgelig ikke, at det skal bruges meget, men det er vigtigt, at folk ved, at det er der, siger Karen Ellemann, der ikke er bange for, at sanktionerne rammer folk, der allerede er sårbare:

- Når man ser på, hvordan det bruges, så er tilbagemeldingerne, at alene bevidstheden om, at det findes, er nok til, at forældrene forstår ansvaret og tager det mere på sig.

Pædagoger ser sig selv som en løsning for udsatte unge

Hvis ikke man går hårdt til værks, er der ifølge Karen Ellemann tale om misforstået omsorg:

- Vi skal væk fra denne her misforståede omsorg fra både forældre og i det sociale arbejde, hvor man forsømmer at tydeliggøre, hvor vigtigt det er at tage et ansvar.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Et liv uden sex?

Mange par lever et liv uden sex. Men hvad gør det egentlig ved os, hvis vi aldrig dyrker sex? Og skal man droppe et godt forhold, hvis man ikke kan finde ud af sex-delen?
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her