*

Politik

Kristian Jensen: Danske politikere skyld i blakket dansk ry

Udenrigsministeren kritiserer danske europaparlamentarikere for åbenmundet kritik af dansk asylpolitik.

Arkivfoto: JENS DRESLING

Når udenrigsminister Kristian Jensen (V) og udlændingeminister Inger Støjberg (V) på mandag skal til Europaparlamentet for at forklare Danmarks asylpolitik, så er det særligt de danske europaparlamentarikeres skyld.

Det siger udenrigsminister Kristian Jensen til TV2 News.

- Når vi er blevet inviteret til Europaparlamentet, så har det været nogle af de danske parlamentarikere, der har været mest aktive i at skabe den stemning, der gør, at Danmark nu er blevet bedt om at forklare sig dernede.

- Jeg synes, man bør være fælles om at tale Danmark op, siger ministeren blandt andet til TV2 News.

Her peger han på, at Danmark er blandt de lande i verden, der tager flest asylansøgere og gør mest for flygtninge i nærområderne

Eksperter: Regeringen spiller højt spil med Danmarks omdømme

Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders P. Vistisen bakker ministeren op og peger især på to partier som ansvarlige for det dårlige omdømme.

- Særligt SF og Det Radikale Venstre har jo gjort meget for at tale den her sag op og langt væk fra substansen, siger Vistisen til TV2.

Han siger, at især Den Grønne Gruppe, hvor SF’s EU-parlamentariker, Margrete Auken sidder, har været katalysator for at starte den negative omtale.

- Deres partiformand sammenlignede jo Danmark med Ungarn og Polen, da han skulle beskrive, hvor frygtelige vi var til at håndtere menneskerettigheder og demokrati.

- Og det er i Europaparlamentet bestemt ikke nogen ros, hvis man bliver sat i klasse med dem, siger han til TV2 News.

Det er dog ikke en kritik, som De Radikales europaparlamentariker Morten Helveg Petersen tager sig af.

- Jeg fører en tone, som er helt anstændig og ordentlig efter min egen bedste overbevisning, og hvis der er nogen, der kan føre bevis for det modsatte, så hører jeg da gerne det.

- Men det at være kritisk over for den lovgivning, der finder sted i Danmark, det forbeholder jeg mig at have mine holdninger til. Og det er jeg i min gode ret til, siger han til TV2 News.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Vi skal investere meget mere i København

Jens-Kristian Lütken
Der skal bygges en havnetunnel i København. Så kan jyderne til gengæld få alle de statslige arbejdspladser de orker

Blog: Italien – it’s complicated

Christel Schaldemose
Udfaldet af den italienske forfatningsafstemning i weekenden får ikke de store konsekvenser for EU i denne omgang. Der er stadig alt for mange ubekendte i italiensk politik.

Blog: Kongehuset, dansk politik og Familien på Bryggen

Finn Slumstrup
Det er ubærligt som vigtige dele af det offentlige liv bliver til en del af underholdningsindustrien og udvikler sig til lurmærkede reality shows.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her