*

Politik

DF: Forkert med lavere straf hvis offer kender gerningsmand

Der skal ikke være mildere straffe i voldtægtssager, hvor offer og gerningsmand kender hinanden, mener DF.

Straffen for voldtægt skal være den samme, uanset om offeret kender sin gerningsmand eller ej.

Det mener Dansk Folkeparti, som vil stille forslag om en ændring til det lovforslag om højere voldtægtsstraffe, som fredag førstebehandles i folketingssalen.

Med forslaget ønsker justitsminister Søren Pind (V) at hæve normalstraffen for voldtægt fra 2,5 år til 3,5 år.

Men bliver lovforslaget vedtaget, vil der fortsat være højere straf i sager, hvor offeret bliver overfaldet af en ukendt gerningsmand, mens straffen, når offeret kender sin overfaldsmand, vil være mildere.

Og det er urimeligt, lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

- Det skal ikke være sådan, at hvis en kvinde kender sin gerningsmand, så skal gerningsmanden have en mildere straf, siger han til Ritzau.

- Det skal være forbrydelsens grovhed, der afgør, hvor streng en straf skal være, og ikke om offer og gerningsmand har mødt hinanden før.

Krisecentre kalder voldtægtsforslag for symbolpolitik

Det er på baggrund af kritik fra Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, at partiet vil stille et ændringsforslag.

Formanden for organisationen, Birgit Søderberg, kalder Venstre-regeringens lovforslag om skærpede voldtægtsstraffe for ren symbolpolitik, fordi langt de fleste voldtægter bliver begået af én, offeret kender i forvejen.

Kvindesamfund: Pinds voldtægtsforslag er ikke godt nok

Samtidig vurderer Birgit Søderberg, at et seksuelt overgreb begået af en ægtefælle, ven eller bekendt kan være om muligt endnu mere krænkende end de voldtægter, som bliver begået ved et overfald.

- Det er jo værre, fordi man tror, man befinder sig et sikkert sted. Og så sker overgrebet der, siger hun.

- Og det er jo rigtig slemt, for hvor kan du så være i sikkerhed?, spørger hun.

Også SF er kritisk over for, at man fortsat vil straffe overfaldsvoldtægt hårdere end kontaktvoldtægt og parvoldtægt.

- Jeg synes ærlig talt, det er udtryk for et forstokket kvindesyn, at straffen er mindre, hvis offeret kender sin overfaldsmand. På trods af at forskning viser, at traumerne er større, hvis voldtægten begås af en person, man har tillid til, udtaler SF's retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, i en skriftelig kommentar til Ritzau.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Giv mig min krop tilbage

Annika Smith
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot.

Blog: Den amerikanske borgerkrig er ikke forbi

Olav Skaaning Andersen
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen.

Blog: Ord har betydning

Holger K Nielsen
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord.
Annonce
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her