*

Politik

Kvindesamfund: Pinds voldtægtsforslag er ikke godt nok

Forslaget om skærpet straf for voldtægt sender et godt signal. Men det virker ikke, siger Dansk Kvindesamfund.

Straffen for at begå voldtægt skal være hårdere.

Det mener regeringen, som vil hæve straffen med et år.

Det er positivt, at politikerne sender et signal om, at man tager voldtægtssager alvorligt, lyder det fra Dansk Kvindesamfund.

Alligevel er næstforkvinde, Signe Vahlun, ikke udelukkende begejstret for V-regeringens lovforslag, som Folketinget fredag tager stilling til.

- Det er for det første meget få voldtægter, der fører til domfældelse. Og derudover gør det formentligt ikke den store forskel for gerningsmanden, om straffen er ét år højere, når en voldtægt finder sted, siger Signe Vahlun.

Ifølge Dansk Kvindesamfund er det vigtigste ikke at skærpe straffen, men at betjentene i de forskellige politikredse er klædt bedre på til at modtage de kvinder, som anmelder seksuelle overgreb.

- Der er nogle ofre, der finder det meget grænseoverskridende at anmelde. De kan føle, at politiet er mistroiske, når der bliver spurgt kritisk ind til, om de reelt er blevet voldtaget, eller hvad for noget tøj, de havde på, siger Signe Vahlun.

Regeringen ønsker samtidig at skærpe straffen for at indgive falsk anklage om voldtægt med ti dage. Hvis forslaget bliver vedtaget, bliver straffen 30 dage i stedet for 20 dage som i dag.

Signe Vahlun frygter dog, at det vil afholde flere kvinder fra at anmelde en voldtægt.

- Det sender et forkert signal, at det bliver behandlet i samme åndedrag. Det vil måske få nogle piger til ikke at anmelde en voldtægt, hvis de er lidt usikre på, hvad der er sket, siger næstforkvinden.

Ifølge justitsminister Søren Pind (V) er 7,3 procent af alle anmeldelser om voldtægt falske.

Til TV2 News siger justitsministeren, at en skærpelse af straffen for falsk anklage handler om rimelighed.

- Der synes jeg, det er rimeligt, at vi også hæver straffen med 10 dage, fordi vi bliver nødt til at tage højde for, at det er en alvorlig sag, når folk anmelder falsk i denne sammenhæng, siger Søren Pind til TV 2 News.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Modsvar til Søren Pind
Arne Lago von Kappelgaard, Bjergbyvej 25, Herlev
Justitsminister Søren Pinds tanker i ”Søndagspanelet” 24/7 kræver i den grad et modsvar. Justitsministeren bør gribe i egen barm, før han forlanger, at enhver samfundsborger bør tage ansvar på sig.
Debat: Håndklædet i ringen
Hans K. Sønderby, Morbærlunden 45, Esbjerg
Debat: Skuffelsen Søren Pind
Katrine Winkel Holm, teolog, formand for Trykkefrihedsselskabet, blogger på jp.dk
Debat: Integration kan lykkes
Bjarne Tholsgaard, Marktoften 4, Ringkøbing
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Flaget, festen og den færøske lilleput

Annika Smith
Er du som danskere flest, ved du det næppe. Men den nye færøske flagdag i Danmark – og især den færøske nationaldag, der blev fejret på Færøerne i denne uge – var noget helt særligt. Tro mig

Blog: Regeringens badeferie er slut

Mikael Jalving
Forestillingen om den muslimske guldalder er en illusion, og vort lands regering har holdt badeferie siden folketingsvalget sidste år bortset fra popsmart symbol- og smykkepolitik.

Blog: Jeg tager afstand som muslim, kvinde og rødhåret

Samira Nawa Amini
Det er uværdigt at udsætte sine medborgere for uretmæssig mistænkeliggørelse, og jeg er personligt en af dem, der bliver gal over dette tilbagevendende afstands-cirkus.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her