*

Politik

Portræt af bykongen Anker Boye

Odenses borgmester har i en generation været med, når beslutningerne om Odenses fremtid er blevet taget.

Anker Boyes dage som borgmester i Odense er talte.

Den erfarne socialdemokrat meldte torsdag aften ud, at han ikke stiller op til en ny periode, når der skal sammensættes et nyt byråd i 2017.

Dermed er det farvel til en mand, der om nogen har sat sit præg på Odense de seneste to årtier.

Han har stillet op seks gange til posten som borgmester - og vundet de fem. Første gang var i 1993, hvor Ritzau indledte sit portræt af den nye mand i spidsen for Odense med følgende ord:

- Det bliver en borgmester helt uden byrådserfaring, der sætter sig i borgmesterstolen i landets tredjestørste by, Odense. Den 43-årige socialdemokrat Anker Boye har indtil nu fulgt slagene på den lokalpolitiske arena fra tilskuerpladserne.

Den manglende erfaring må der her 23 år senere siges at være rådet bod på. Foruden over 20 år som borgmester har han også været rådmand, for- og næstformand for Kommunernes Landsforening samt aktiv i en lang række bestyrelser.

Men det var først efter en række år på arbejdsmarkedet, at Anker Boye søgte ind i politik. Først som bygningsmaler og siden som portør på Odense Sygehus

Jobbet på sygehuset blev startskuddet til en politisk karriere, der gik fra jobbet som tillidsmand over flere faglige tillidsposter og blandt andet formand for LO i Odense, inden han ved valget i 1993 kunne overtage den socialdemokratiske borgmesterarv fra Verner Dalskov.

Resten - eller hvert fald en stor del af det - er historie. Boye skovlede stemmer ind ved flere af de efterfølgende valg, og han blev et kendt ansigt - også i resten af Danmark.

Men op til valget i 2005 begyndte det så småt at gå skævt. Der blev hvisket i krogene om, at Anker Boye var blevet for magtfuldkommen, enerådig - ja, måske næsten enevældig.

En stor sparerunde i 2002, der blandt andet fik sangeren Kim Larsen til at kalde borgmesteren for "en laktaske - pæn udenpå men uden indhold", var ikke glemt.

Og pludselig begyndte en ellers stort anlagt fejring af 200-året for bysbarnet H.C. Andersens fødsel at gå skævt.

Anker Boye fik som bestyrelsesformand for H.C. Andersen Fonden ansvaret for et dundrende underskud på et stort Andersen-show i Parken, og da det efterfølgende kom frem, at Boye sammen med et mindretal i bestyrelsen havde accepteret en millionhyre til sangerinden Tina Turner, var grunden til en detronisering af den socialdemokratiske bykonge lagt.

Men på trods af nederlaget til den konservative Jan Boye ved valget i 2005, lod Anker Boye sig ikke slå ud.

Således kunne han fem år senere igen indtage rådhusets borgmesterkontor på Flakhaven i midten af Odense.

En af Anker Boyes første opgaver som nyvalgt borgmester var at føre byrådets beslutning om at lukke den centrale Thomas B. Thriges Gade for trafik ud i livet.

Det var en beslutning, der delte Odense i to lejre. Men beslutningen stod ved magt, selv om Boye ifølge Fyens Stiftstidende en overgang tvivlede på, om det nu også var den bedste løsning for byen.

Seks år senere er beslutningen om at lade nye kræfter komme til truffet. Anker Boye begrunder sit stop med en lyst til mere familietid.

- Lige om lidt bliver jeg 66 år. Ved udgangen af næste valgperiode vil jeg være lige knap 72.

- Jeg elsker min by, jeg elsker mit arbejde, men min kone Lykke og jeg vil gerne have nogle gode år sammen, hvor der er tid til andre ting, siger han til Fyens Stiftstidende.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Dansk Folkepartis brexit-hykleri

Morten Uhrskov Jensen
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark.

Blog: Den hårde tone i debatten skyldes ofte, eliten ikke hører efter

Angela Brink
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog.

Blog: Lykketoft har ret: Brexit-afstemningen var en politisk tåbelighed

Jens-Kristian Lütken
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her