*

Politik

Fem skarpe til Liberal Alliance om partiets asylforslag

Liberal Alliance vil lave et asylstop og kun modtage 4000 kvoteflygtninge de næste år.

Danmark skal indføre et komplet stop for asylansøgere i to år. Kun 4000 kvoteflygtninge skal komme til landet. Til gengæld sender vi de sparede penge retur til nærområderne.

Det foreslår Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, i torsdagens udgave af Berlingske.

Spørgsmål: Hvordan vil jeres forslag hjælpe flygtningesituationen?

- Vi foreslår, at man ikke længere kan søge asyl i Danmark, og at vi i stedet tager 4000 kvoteflygtninge om året. Pengene, vi sparer - seks milliarder kroner - vil vi bruge på nødhjælp i Syrien og Syriens nabolande, siger Simon Emil Ammitzbøll til Ritzau.

Spørgsmål: Er vi ikke i stand til at hjælpe flere end 4000 flygtninge om året?

- Det er et tal på niveau med, hvor vi lå for få år siden. Vi har fået et meget stort antal asylansøgere de seneste år. Den integrationsindsats, vi står overfor, er for stor. Den skal vi gøre mindre. Og så frigør vi seks milliarder til at hjælpe i Syrien.

Spørgsmål: Er de internationale konventioner ikke værdiløse, hvis man ikke står ved dem, når det virkelig gælder?

- Vi mener, internationale konventioner er vigtige. Men de skal være konvertible med den tid, vi lever i. Vi er nødt til at passe på vores eget samfund.

Spørgsmål: Hvad frygter du, der kan ske, hvis der ikke bliver strammet mere?

- Det nytter ikke noget, at der om 10-20 år ikke er nogen humanistiske, liberale demokratier, der kan være foregangslande, fordi de er brudt under på grund af de udgifter, der er forbundet med det her.

Spørgsmål: Vil du selv sige, at Liberal Alliance er et af de partier, der vil have den strammeste udlændingepolitik?

- Vi mener, det her er et midterforslag. Der er dem, der tror, de kan lukke den halve verden ind i Danmark uden at tro, det påvirker samfundet. Og så er der dem, der siger, vi skal hjælpe i nærområderne uden at have en vilje til at finansiere det.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.

Blog: Stop så forherligelsen af utroskab, det er jo skadeligt

Angela Brink
I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her