*

Politik

Danmark vil have EU inddraget mere i Arktis

Konflikten mellem EU og Rusland må ikke ødelægge det gode samarbejde i Arktis, lyder det fra et seminar om Arktis.

Danmark er det EU-land med de tætteste relationer til Arktis på grund af rigsfællesskabet med Grønland, selv om Grønland ikke er medlem af EU. Sverige og Finland har også landområder, der ligger i Arktis, men de er slet ikke på samme måde udsat for mulige konflikter, som f.eks. Danmarks strid med Rusland. Foto: John McConnico

Selv om Grønland ikke er medlem af EU, ønsker Danmark, at EU bliver dybere involveret i hele det arktiske område, og at Arktis fremover indgår som en vigtig del af hele EU’s sikkerhedspolitiske strategi.

Derfor var Udenrigsministeriet og Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, onsdag vært for et seminar om Arktis og EU’s nye globale strategi.

Udenrigsminister Kristian Jensen åbnede seminaret og understregede, at regeringen ønsker et stærkt EU-engagement i det arktiske område.

»Danmark er centralt placeret i både Arktis og EU. Derfor skal vi arbejde aktivt for, at EU engagerer sig endnu mere i Arktis og bidrager til, at Arktis forbliver en fredelig region præget af samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling,« lød budskabet bl.a. fra udenrigsministeren.

Kristian Jensen vil først og fremmest have EU til at spille en større rolle, når det handler om arktisk forskning, miljø og klima, ligesom han lægger op til, at EU skal være med til at fremme de økonomiske muligheder og de mange investeringer, der forventes at ske i Arktis i de kommende år.

I Grønland har man store håb om at kunne hente masser af råstoffer, mineraler og olie op af undergrunden i takt med, at den globale opvarmning smelter mere og mere af isen i området.

»Verden har ændret sig grundlæggende, siden EU sidst lavede en sikkerhedspolitisk strategi i 2003. Jeg mener, at den nye strategi skal have klart fokus på sikkerhed, vækst og værdier,« lød det videre fra udenrigsministeren.

En arktisk stormagt

Danmark er det EU-land med de tætteste relationer til Arktis på grund af rigsfællesskabet med Grønland, selv om Grønland ikke er medlem af EU. Sverige og Finland har også landområder, der ligger i Arktis, men de er slet ikke på samme måde udsat for mulige konflikter, som f.eks. Danmarks strid med Rusland.

Det gælder især kampen om retten til herredømmet over Nordpolen, hvor Danmark og Rusland hver især har indgivet ønsker, der overlapper hinanden, om retten til det gigantiske havområde omkring klodens nordligste punkt.

Der er ingen tvivl om, at EU – ligesom Kina – ønsker mere indflydelse i Arktis, da det er et af de steder i verden, hvor man forventer, at nogle af de største naturrigdomme ligger. EU har søgt om observatørstatus i Arktisk Råd, men i første omgang blev det blokeret af Canada på grund af en strid om sæler, og sidste år på grund af den meget intense strid med Rusland om konflikten i Ukraine, der har ført til kraftige EU-sanktioner mod Rusland.

På seminaret i onsdags var der enighed om, at man skal forsøge at holde konflikter som konflikten om Ukraine langt væk fra Arktis, og at man derfor i Arktis godt kan samarbejde med de russere, som ellers ligger i åben konflikt med samtlige EU-lande, når det handler om Ukraine.

Budskabet fra seminaret var også, at EU’s indflydelse i Arktis skal koordineres med de lande, der har tilknytning til Arktis, og med lokalbefolkningerne.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Politik lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Grimhøj-imam anmeldt for seksuelle overgreb på børn

Samira Nawa Amini
Prøv at erstatte 'imam' med 'præst' og 'Grimhøj' med 'jysk frikirke'. Så får du den korrekte version af nyheden.

Blog: Udkanten er mangfoldig

Finn Slumstrup
Ny undersøgelse viser store forskelle i prisudviklingen på boliger i Nordjylland.

Blog: Nu er det bevist: EU gør Europa til en magnet for afrikanske migranter

Anders Vistisen
Nu kommer afrikanerne. En britisk rapport viser, at EU’s seneste forsøg på at dæmme op for folkevandringens flodbølge er en total fiasko. Vi må beskytte vores egne grænser.
Annonce
Biler
En meget begejstret anmelder: Audi har med A3 begået et kæmpeskridt for biludviklingen
Det, der ligner et facelift med den bløde pensel, er i virkeligheden en af sæsonens helt store nyheder. Den nye Audi A3 indeholder elementer, som man ellers mest forventer af fremtidens biler. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her