*

Kommunalvalg
Politik

Dansk erhvervsbesøg til Saudi-Arabien får stor kritik

Et hidtil skjult dansk erhvervsfremstød i Saudi-Arabien møder voldsom kritik af Amnesty International.

Kronprins Frederik skal i følge TV 2's oplysninger med på turen til Saudi-Arabien i februar. Foto: Mikkel Berg Pedersen/POLFOTO

Det er skandaløst, hvis toppen af dansk erhvervsliv og kongehuset tager på officielt besøg til Saudi-Arabien.

Harmen kommer fra Amnesty International, efter at det tirsdag er kommet frem, at det danske Udenrigsministerium planlægger et officielt besøg til Saudi-Arabien i midten af februar.

Et besøg, som Udenrigsministeriet bekræfter, vil have repræsentanter fra kongehuset og dansk erhvervsliv.

Ifølge TV2's oplysninger er der mere præcist tale om et besøg med kronprinseparret, udenrigsministeriet og flere tilmeldte erhvervsorganisationer.

Turen har på nuværende tidspunkt omkring 40 tilmeldte.

- Timingen kunne næsten ikke være værre. Saudi-Arabien fejrede nytåret ved at henrette 47 mennesker, oven på et år hvor vi så en kæmpe stigning i antallet af dødsstraffe og også har set et nedslag på ytringsfriheden.

- At sende en delegation af den kaliber, der er tale om, af sted på nuværende tidspunkt, det sender et meget symbolsk signal om, at man anerkender og accepterer det, der foregår, siger konstitueret generalsekretær i dansk Amnesty International Trine Christensen.

Ifølge Amnesty International er det særligt forkert, at Udenrigsministeriet vælger at planlægge en tur til landet, når der ikke er sket nye fremskridt for menneskerettighederne i landet.

Eksempelvis kunne man i stedet have valgt at besøge et land som Myanmar, hvor der er sket synlige tegn på fremskridt for demokrati og frihed, lyder det.

I en netop verserende sag i Saudi-Arabien er aktivisten og bloggeren Raif Badawi, idømt 1000 stokkeslag og 10 års fængsel for at debattere forholdene i Saudi-Arabien på sociale medier.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her