*

Politik

Støjbergs opsigtsvækkende lovforslag er uden fortilfælde

Støjbergs ministerium kender ikke andre lovforslag, hvor man åbent erkender risiko for at tabe konventionssag.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Foto: Ida Munch

Der er "en vis risiko for", at Danmark vil tabe, hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tager et kritisk blik på lovforslaget om tre års ventetid på familiesammenføring.

Det fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i bemærkningerne til det meget omtalte lovforslag L87, som ventes at blive vedtaget af blå blok og Socialdemokraterne i slutningen af januar.

Formuleringen om "en vis risiko" har vakt opsigt - og den er tilsyneladende ret enestående i dansk lovpraksis.

I hvert fald har Inger Støjbergs eget ministerium ikke fundet andre lovforslag, hvor en minister så åbent har erkendt risikoen for at tabe en sag om menneskerettighedskonventionen.

Det fremgår af et svar til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Hun har spurgt Støjberg, om der findes tidligere eksempler på, at en dansk minister har fremsat et lovforslag med en lignende formulering.

I et skriftligt svar til Johanne Schmidt-Nielsen skriver Inger Støjberg:

- Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ikke kendskab til, at der i andre lovforslag på lignende vis er henvist til risikoen for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå frem til, at lovforslagets ordning ikke er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Støjberg: Asylansøgere skal undervises i ligestilling

Inger Støjberg oplyser dog også i svaret, at der "ikke er foretaget en gennemgang af samtlige fremsatte lovforslag".

Hvis lovforslaget som ventet bliver vedtaget, vil det betyde, at flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus fremover skal vente tre år på at få familien til Danmark.

Den særlige midlertidige beskyttelsesstatus blev indført af SR-regeringen sidste år til personer, der ikke er individuelt forfulgt, men er flygtet fra en generel situation som eksempelvis borgerkrigen i Syrien.

De pågældende skulle efter SR-regeringens lovændring vente ét år på familiesammenføring. Det var at gå til kanten af konventionen, lød det dengang fra den daværende justitsminister Mette Frederiksen (S):

- På det punkt kan reglerne siges at være strammet så meget, som det er muligt inden for konventionerne. Det er i hvert fald Justitsministeriets vurdering, og det er det, vi lægger til grund for vores lovforslag, sagde Mette Frederiksen dengang.

Støjberg om nazi-kritik: Kun rimeligt at tage smykker fra flygtninge

Men under V-regeringen øges ventetiden nu til tre år. Forslaget har fået kritik fra Red Barnet, der mener at den lange ventetid krænker børns ret til et familieliv, mens Institut for Menneskerettigheder mener, at ventetiden er i strid med menneskerettighederne.

Det har Inger Støjberg afvist, og det fremgår af svarene, at der efter Udlændinge- og integrationsministeriets opfattelse ikke er sikker retspraksis på området.

- Vi er gået til kanten af konventionerne, og det er korrekt, at der er en procesrisiko i forhold til spørgsmålet om familiesammenføringer. Men det er en risiko, jeg er villig til at løbe, sagde Inger Støjberg, da stemmeaftalen om lovforslaget faldt på plads før jul.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Drop ulandsbistanden og giv pengene til danske virksomheder

Jens Kindberg
Vi mangler i den grad vækst i Danmark. Økonomien har stået stille i 10 år, og i samme periode er andre lande løbet fra os. Vi er ikke længere en del af OECD’s top 10 liste over verdens rigeste lande, og der er intet, som tyder på, at vi kommer tilbage i top 10 sådan lige med det samme. Den manglende vækst går ud over velstanden og muligheden for at sikre den eftertragtede velfærd. Samtidig betaler vi 15 mia. kroner i ulandsbistand om året. Det svarer til 3.488,37 kroner pr. borger, som betaler skat ud over bundfradraget.
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her