*

Her er bedst at bo
Politik

Danmark og Grønland har indgået aftale om uran-eksport

Udenrigsministeriet indgår aftale med Grønlands selvstyre om kommerciel eksport af uran fra Grønland.

Danmark og Grønland har indgået en aftale om reglerne for fremtidig kommerciel eksport af den uran, der befinder sig i den grønlandske undergrund.

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) er landene nået til enighed efter "længere tids diskussion". Det orienterede han Udenrigspolitisk Nævn om tirsdag.

- Vi har skullet enes om, hvordan vi håndterer det forhold, at Grønland har retten til at udvinde uran, mens Danmark har ansvaret for, hvad der sker med det, når det er udvundet og skal eksporteres, siger Kristian Jensen.

Behovet for at få formaliseret reglerne på området opstod, da Grønland med det mindst mulige flertal i 2013 besluttede at gå bort fra den såkaldte nultolerance-politik og sige god for, at uran fremover kan udvindes i Grønland.

Siden har parterne arbejdet frem mod en aftale, der skal sikre, at det radioaktive stof ikke havner i skumle diktatorers våbenprogrammer eller i hænderne på deciderede terrorister.

Regeringen vil undgå atomvåben med uran fra Grønland

- Og den aftale har vi nu landet, så der vil blive fremsat et lovforslag i anden halvdel af marts, siger Kristian Jensen.

Uenigheden mellem Danmark og Grønland er opstået, fordi den grønlandske selvstyrelov fra 2010 gav grønlænderne ret til indtægterne fra råstofudvinding på øen.

Alligevel mente forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark skulle have mulighed for at blokere for uransalget, fordi der i hendes optik var tale om et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

Danmark er nemlig ifølge konventionerne ansvarlig for, at uran fra Rigsfællesskabets områder ikke spredes ureglementeret.

Lange udsigter for grønlandsk eksport af uran

Kvanefjeldet i det sydvestlige Grønland vurderes at have verdens største forekomst af sjældne jordarter.

Hvis de skal udvindes, kommer der også uran med i mængder, så det kan betale sig at eksportere dem.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Er Fyn for fin?

Finn Slumstrup
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Blog: Tak til de danske skatteydere

Mikael Jalving
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik.
Annonce
Ferie i Bosnien: Her brygger en mand med respekt for sig selv sin egen brændevin
šljivovica er en vigtig affære for mange bosniere, og ofte er det den hjemmebrændte som er bedst. Hjemme hos bonden Vlado i Krajina-provinsens hænger råvarerne i klaser. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her