*

Politik

Løkke: Flygtninge skal ikke hegnes ind bag pigtråd

Flygtninge skal forsørge sig selv, siger V. Men DF ønsker ikke integration. Flygtningene skal sendes retur.

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti) står over for statminister Lars Løkke Rasmussen i spørgetimen i Folketinget. Foto: Philip Davali/Polfoto

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser blankt Kristian Thulesen Dahls (DF) ønske om ikke at integrere de flygtninge, der kommer til Danmark, men derimod kun beskytte dem, indtil de kan sendes hjem igen.

- Er alternativet, at man hegner dem ind bag pigtråd og siger, at her kan de sidde passivt i fem, otte, ti år, indtil konflikten i Syrien er løst?, spørger Lars Løkke.

Lars Løkke frygter nemlig, at det ender med at koste den danske stat dyrt, hvis man dropper integrationen, og derimod lader flygtningene sidde på offentlig forsørgelse, indtil der igen er fred i deres hjemland.

- Jeg er statsminister i den virkelige verden, og derfor forsøger jeg også at forholde mig til den virkelige verden.

- Dem, der kommer med anerkendelsesværdigt beskyttelsesformål, er vi nødt til at gøre alt, hvad vi kan for, så de bliver i stand til at forsørge sig selv.

S-formand støtter forslag om at samle flygtninge i lejre

- Ellers er der kun én anden til at stå for den forsørgelse, og det er den ganske almindelige danske skatteyder, siger han.

Men der er Dansk Folkeparti lodret uenig. Kristian Thulesen Dahl frygter, at det bliver endnu vanskeligere med de massive mængder af flygtninge, der lige nu kommer til landet.

Tusk om flygtningekrise: Vi har ikke mere end to måneder til at få tingene under kontrol

- Der står til at komme mange flere, end der er kommet historisk. Hvis det så er en konstatering, at integrationen er slået fejl med det antal, der kom tidligere, hvorfor er det så, at statsministeren tror på, at det vil lykkes fremover?, undres han.

Derfor er Kristian Thulesen Dahl overbevist om, at der er behov for at tænke i alternative løsninger og ændre i den danske håndtering af asylansøgere.

- En ændring kunne for eksempel betyde, at man siger til de her mennesker, at de får den beskyttelse, de har krav på, men de får den midlertidigt. Ikke med perspektiv om at få livsvarig forsørgelse i det danske samfund.

Dansk Flygtningehjælp om Henrik Sass' asyllejre: Det er ikke en rigtig løsning

- Det vil betyde, at rigtig mange af de her mennesker slet ikke vil komme til Danmark. De er ikke interesserede i at få midlertidig beskyttelse. De er interesserede i at få et permanent nyt sted for sig selv og deres familie, siger han.

Løkke og Hjort er uenige om klynke-kommuner

Lars Løkke er klar over, at flygtningene er en udfordring for økonomien i kommunerne, men han mener ikke, at det er et argument for at opgive integrationen.

- Jeg anerkender, at det også er en udfordring for kommunerne, siger han.

Derfor har regeringen indkaldt til forhandlinger med arbejdsmarkedets parter og til forhandlinger med kommunerne for at finde den bedst mulige metode til at håndtere integrationen og få flygtningene i gang på arbejdsmarkedet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her