*

Politik

Skal 22-årige Joanna straffes for at bekæmpe IS?

Joanna Palani har fået annulleret sit danske pas, fordi hun kæmpede mod Islamisk Stat. Ifølge V og S fungerer loven efter hensigten.

Kurdiske soldater samlet ved den østlige indkørsel til byen Tal Abyad i Raqqa-provinsen tæt på grænsen til Tyrkiet. Arkivfoto: Rodi Said/Reuters

Hun drog i krig for at bekæmpe den samme fjende, som danske F16-piloter har bombet fra luften.

Alligevel er den 22-årige dansk-kurdiske Joanna Palani blevet straffet for sine handlinger.

Hun har af flere omgange sluttet sig til de kurdiske militsstyrker og flere måneder deltaget aktivt i krigen mod terrorbevægelsen, der kalder sig Islamisk Stat. Men i september sidste år fik hun annulleret sit danske pas og frataget retten til forlade Danmark i ét år.

Pas-loven
  • I 2014 ændrede den daværende SR-regering pas-loven for at forhindre personer fra Danmark i at rejse til krigszoner.
  • Politiet og PET fik mulighed for at indrage pas eller udstede udrejseforbud til personer, der vil rejse til væbnet konflikt.
  • Det kan ske, når »der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.«
  • Lovændringen blev vedtaget af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten, den daværende løsgænger Uffe Elbæk.
  • Loven gælder i første omgang i fem år.
I dag behandles hendes sag ved Københavns Byret, hvor hun har anket politiets afgørelse i et forsøg på at få sit pas tilbage.

På Christiansborg har Joanna Palanis opsigtsvækkende historie rejst spørgsmålet om, hvorvidt ændringen af pasloven forrige år rammer for bredt, når også personer, der kæmper imod Islamisk Stat bliver straffet for deres rejse.

Joanna vil kæmpe i Irak: Latterligt at jeg ikke får lov

Ventres retsordfører Preben Bang Henriksen afviser, at der er noget galt med loven:

»Hovedformålet er at sikre, at der ikke vender folk tilbage, som er til fare for Danmark. Jeg mener ikke, at vi i den forbindelse kan sondre mellem om folk er på den ene eller den anden side,« siger Preben Bang Henriksen, som selv er advokat.

»Loven handler ikke kun om at dømme folk, der kæmper på den ene side og frifinde folk, der kæmper på den anden. Loven har til formål at hindre, at folk, vender tilbage til Danmark efter at have været i områderne, og udgør en fare for Danmarks sikkerhed.«

Syv mistænkte krigere får forbud mod at forlade Danmark

Formålet med loven er blandt andet at forhindre selve rejserne til krigszoner og dermed undgå, at danske borgere bliver udsat for den forråelse, som krig er.

I loven skelnes der derfor ikke mellem, hvilke grupper man slutter sig til, eller om de er allierede med Vesten eller ej. Politiet kan dog tage disse overvejelser med i sin vurdering, når det skal beslutte om en person skal have frataget sit pas.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen holder fast i, at loven skal være lige for alle - hvad end man er med eller mod bestemte grupperinger i Syrien eller Irak. Foto: Niels Hougaard
Loven blev indført af SR-regeringen i 2014, og Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen forsvarer derfor stramningen til punkt og prikke.

»Det afgørende er, at vi har en lov, der sikrer at man ikke kan tilslutte ekstremistiske grupperinger eller deltage i ulovlige krigshandlinger. Det er det, som loven sikrer, og derfor er den rigtig fornuftig,« siger Trine Bramsen.

Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om Joanna Palanis konkrete sag, men om pasloven generelt. Og her er det essentielt, at man kan få frakendelsen af sit pas prøvet ved en domstol, hvis man er uenig i politiets beslutning, påpeger Trine Bramsen.

Til alle der måtte overvej at drage i krig i Syrien - både for og imod IS, er opfordringen fra Socialdemokraterne klar: Lad være!

»Men det er klart, at det er en ekstra skærpende omstændighed, hvis man tilslutter sig ekstremistiske grupperinger,« siger hun.

SF er noget mere splittede end Venstre og Socialdemokraterne. Selvom partiet støttede stramningen af pasloven tilbage i 2014 var det ikke uden bekymring for retssikkerheden. Samtidig udtrykker retsordfører Lisbeth Bech Poulsen forståelse for, at nogle personer føler sig forpligtet til rejse til Syrien eller Irak for at kæmpe imod IS's rædselsregime.

»Det kan se mærkelige ud, når loven rammer dem, som bekæmper nogle af de samme, som os. Men loven er ens for alle. Der er naturligvis væsentlig forskel på om man kæmper med eller mod IS, men loven er nødt til at være ens for alle, og vi kan kun opfordre til, at man ikke tager af sted,« siger hun.

SF's retsordfører Lisbeth Bech Poulsen forstår godt, at nogle kan føle sig forpligtet til at tage kampen op mod IS. Men de skal lade være, siger hun. Foto: Steen Brogaard
»Når det er sagt, kan jeg sagtens forstå, at man kan få lyst til at kæmpe, hvis man har familie eller slægtninge i for eksempel de kurdiske områder. Det er ikke en nem sag,« siger Lisbeth Bech Poulsen og understreger, at det er et »vidtgående« men »nødvendigt« indgreb at kunne tage passet fra potentielle eller hjemvendte Syrien-krigere.

Mulig syrienkriger har fået udrejseforbud

I den konkrete sag kæmpede Joanna Palani sammen med det kurdiske YPG (Folkets Beskyttelseshær), som er en milits med tilknytning til det terrorstemplede PKK (Kurdistans Arbejderparti). USA samarbejder dog med YPG og har leveret våben til organisationen i kampen mod Islamisk Stat.

YPG er altså i øjeblikket USA's allierede.

I et svar til Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper har justitsminister Søren Pind oplyst, at dansk politi – som én af flere ting – kan lægge vægt på, hvilken gruppering, en udrejst person har sluttet sig til eller har til hensigt at slutte sig til.

Og ifølge Preben Bang Henriksen ville det være »befriende,« hvis man i loven kunne lave en ja- og nej-liste over  de forskellige grupper  i Syrien-konflikten. Men i praksis vil det være umuligt, da de stridende grupperinger er for flydende, og fordi der ikke findes garantier for, at folk ikke skifter grupper undervejs.

»Der udstedes mig bekendt ikke medlemsbeviser i de pågældende organisationer,« siger han, og forklarer, at han som advokat principielt ikke bryder sig om at gennemføre terrorlovgivning.

»Det er aldrig sjovt. For enhver terrorlovgivning er på en eller anden måde en vis indskrænkning af de principper, vi hylder, men som vi ikke kan få lov til at have i fred.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Siden borgerkrigen i Syrien brød ud i 2012, er mindst 125 danske personer rejst til konfliktområderne.

I 2012 og 2013 var trafikken af syrienfarere nærmest i eksplosiv stigning, men antallet af rejsende er ifølge PET faldende. Til gengæld bliver de udrejste længere tid i konfliktzonen, de er yngre og tilslutter sig nu i overvejende grad Islamisk Stat, IS, hvor de førhen især rejste til al-Qaeda-relaterede grupper.

PET vurderer, at syrienfarerne – der i øvrigt også drager til Irak – udgør den væsentligste faktor i terrortrusselsbilledet i Danmark.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her