*

Politik

DF om færre HPV-vaccinerede: For stor tvivl om hjælp

For mange har været usikre på, om de har kunnet få hjælp, hvis de fik bivirkninger efter vaccine, lyder det.

Det er bekymrende, men de er blevet usikre på, om de overhovedet ville kunne få hjælp.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, efter at tal fra Statens Serum Institut viser et fald i tilslutning til HPV-vaccinen, som skal modvirke livmoderhalskræft.

I de første 11 måneder af 2015 fik kun 24 procent af piger født i 2003 den første HPV-vaccination, viser en opgørelse ifølge Statens Serum Institut.

Medieomtale får skyld for fald i HPV-vaccinationer

Til sammenligning fik 49 procent af piger født i 2002 HPV-vaccinationen i samme periode i 2014.

- Jeg håber, at det kan hjælpe, at man har lagt en plan for de piger, der har oplevet bivirkninger i forhold til vaccinen, siger hun til Ritzau.

- Det, at man ikke har vidst, om man kan få hjælp, har gjort folk usikre.

Ifølge Bolette Søborg, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, er den negative medieomtale af bivirkningerne en af årsagerne til faldet.

- Der er ingen tvivl om, at debatten om vaccinens mulige bivirkninger har fyldt meget i mediebilledet. Jeg forstår godt, hvorfor nogle forældre har valgt at udskyde vaccination af deres datter, siger hun i en pressemeddelelse.

Liselott Blixt har fået kritik for at optræde uansvarligt i HPV-sagen ved at så tvivl om faglige vurderinger af vaccinen, som fagfolk har lavet.

Men hun mener ikke, at hun har en andel i den faldende tilslutning. Hun nævner, at et land som Frankrig også har en lav tilslutning til vaccinen.

- Nu er jeg jo hverken journalist eller har spredt det, som de sociale medier gør. Selvfølgelig vil man kunne læse meget om det, når det bliver spredt på de sociale medier.

- Derfor bliver folk i tvivl. Man får hurtigt tilgang til oplysninger, som kan være svære at sortere i. Derfor er det vigtigt at være åben om det.

Først og fremmest er det vigtigt at have Sundhedsstyrelsen, der tager bivirkninger alvorligt og tager hånd om det, siger Liselott Blixt.

- Jeg har hele tiden sagt, at det er vigtigt, når man får en vaccine, at lægen spørger ind til, hvordan den enkelte har det og oplyser, at der kan være bivirkninger. Der skal informeres ordentligt om det, så man kan træffe et valg på oplyst grundlag, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.

Blog: Stop så forherligelsen af utroskab, det er jo skadeligt

Angela Brink
I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her