*

 

Politik

Terror har udsat kronprinsessens tur til Burkina Faso

Kronprinsesse Mary og udenrigsminister Kristian Jensen tager alligevel ikke til Burkina Faso lige foreløbig.

Weekendens terrorangreb i Burkina Faso betyder, at kronprinsesse Mary og udenrigsminister Kristian Jensens rejse til Burkina Faso udsættes. Foto: Philip Davali/Polfoto

Kronprinsesse Mary og udenrigsminister Kristian Jensen (V) udsætter deres fælles rejse til Burkina Faso efter weekendens terrorangreb, der dræbte 29 personer.

- På grund af sikkerhedssituationen er det desværre nødvendigt at udsætte Kronprinsessens og mit besøg i Burkina Faso. Men jeg ser meget frem til at kunne gennemføre besøget, så snart det er muligt, siger Kristian Jensen i en pressemeddelelse.

Han gentager samtidig sin fordømmelse af terrorangrebet i det vestafrikanske land.

- Burkina Faso er et land, som har vist en ukuelig vilje til demokrati, og terrorister skal ikke have lov til at ødelægge befolkningens ønske om at leve i fred og stabilitet, siger Kristian Jensen.

29 blev dræbt ved hotelangreb i Burkina Faso

Terrorangrebet var rettet mod et hotel i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou. Tre gerningsmænd blev dræbt under angrebet. Den militante gruppe al-Qaeda i Nordafrika (Aqim) har påtaget sig skylden for angrebet.

Der var både franskmænd, canadiere og schweizere blandt de dræbte. Aqim har i en erklæring skrevet, at gruppen målrettet gik efter hotellet, fordi det er "besøgt af folk fra vantro nationer".

Kronprinsessen og udenrigsministeren skulle have været i Burkina Faso fra den 24. til 26. januar. Besøget skulle primært have haft fokus på kvinders rettigheder og landets demokratiske udvikling.

Australsk lægeægtepar er bortført i Burkina Faso

Kristian Jensen vil i stedet forsøge at få et møde med sin burkinske kollega i forbindelse med næste uges topmøde i Den Afrikanske Union i Addis Ababa.

- Jeg vil sige til ham, at vi fra dansk side fortsætter støtten til landets demokratiske udvikling og indsatsen for at skabe udvikling og sikkerhed i Burkina Faso og resten af regionen, siger Kristian Jensen.

Danmark og Burkina Faso har haft et udviklingssamarbejde med Burkina Faso siden 1973.

FAKTA: Hvem angreb hotellet i Ouagadougou?

De seneste år har budt på store omvæltninger for det lille afrikanske land: En folkelig opstand mod den tidligere præsident Blaise Compaorés 27 år lange styre, et forsøg på militærkup sidste år og et valg i november, hvor Roch Marc Christian Kaboré vandt.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her