*

Politik

Anbefaling til politikere: Mere i løn - mindre i pension

Politikere må finde sig i mindre favorable pensionsordninger, hvis Vederlagskommissionens anbefalinger følges.

En lønstigning til landets politikere kan være på vej, hvis anbefalingerne fra Vederlagskommissionen følges. Til gengæld skal politikerne finde sig i at blive beskåret markant på pensionen.

Det var helt som ventet de anbefalinger, som Vederlagskommissionen kom med mandag. Allerede tidligere på måneden var den konklusion blevet lækket til dele af pressen.

Kommissionen har set på lønnen for i alt 320 fuldtidspolitikere, deriblandt folketingspolitikere og borgmestre, siger kommissionens formand, Michael Christiansen.

»Politikernes pensioner er klart mere favorable end den øvrige befolknings. Det er ikke rimeligt«

- Politikernes løn har humpet efter de offentlige lønninger. De offentlige chefers lønninger er steget væsentlig hurtigere, fordi der er givet langt flere individuelle tillæg.

- Det har ført til, at de offentlige chefer er steget meget, og det har skabt et stort lønefterslæb, siger Michael Christiansen.

Den nuværende ordning for politikerne koster 395 millioner kroner om året. Hvis anbefalinger følges, er den samlede pakke på 394 millioner kroner.

For nylig løb Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative fra deres musketered om at støtte kommissionens anbefalinger uanset hvad. Det skete, efter at Politiken lækkede, at folketingspolitikerne ville få 15 procent mere i løn.

Folketingsmedlemmer bør få en lønstigning fra 685.871 kroner om året til 869.617 kroner om året, anbefaler kommissionen.

Engell: Borgmestre bliver de største tabere

Men det er især landets borgmestre og regionsformænd, som kan se frem til en stor lønstigning, skulle anbefalinger blive fulgt. Der anbefales en lønstigning på 30,5 procent til begge parter.

- De fleste kommunaldirektører får i dag dobbelt så meget i løn, som deres borgmestre. Det gjorde de ikke for 20 år siden. Dengang fik de nogenlunde det samme. Er det klogt? Det er en overvejelse, man må gøre sig, siger Michael Christiansen.

Han vil gøre op med det omstridte eftervederlag til politikerne.

- Vi har ikke fundet noget tegn på, at man bliver et ringvrag af at være i politik. Politikere finder andre job eller går på pension som andre i samfundet.

- Derfor er der er ikke noget belæg for at fastholde en ordning, som giver efterløn i en periode, som ligger langt ud over, hvad topchefer får, siger Michael Christiansen.

Kigger man på den samlede pakke, så er det kun menige folketingsmedlemmer, borgmestre i kommuner med 80.000 indbyggere eller derover samt overborgmesteren i København, der får mere i vederlag.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
JP mener: Politik som vellønnet job
Folketingsmedlemmerne bliver blandt de 10 pct. af danskerne, der tjener mest.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: ”Fuck the police”

Angela Brink
De folkelige sympatitilkendegivelse overfor den hundefører, der på tarvelig og tragisk vis blev skudt i tirsdags og onsdag døde af sine kvæstelser, er lige så rørende som den rutinemæssige foragt mange har for ordensmagten, er bekymrende og i yderste konsekvens farlig.

Blog: Transkønnede har også rettigheder

Louise Holck
I mange år har kampen for transkønnedes rettigheder været en ”usynlig” kamp, men i går fik de dog endelig den ære, de fortjener, da de modtog årets Menneskerettighedspris.
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her