*

Politik

Enhedslisten vil afhjælpe kommuner med flygtningepres

Det må ikke koste på velfærden, og derfor skal kommunerne tilføres flere penge for at håndtere flygtningene.

- Det handler ikke kun om at sende flere penge til kommunerne, men også om at omgøre nogle af de seneste års dårlige beslutninger, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Foto: Niels Hougaard

De mange flygtninge, som kommer til Danmark, presser økonomien i landets kommuner, og det vil Enhedslisten have gjort noget ved.

Det fortæller Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, i forbindelse med partiets vintergruppemøde mandag.

Flygtningepresset må ikke føre til nedskæringer på velfærden, hvilket ifølge Johanne Schmidt-Nielsen vil ske, hvis ikke kommunerne tilføres flere penge.

- Når kommunerne pludselig får en milliardstor regning, så har de jo ikke andre muligheder end at tage penge fra andet velfærd som daginstitutioner, skoler og ældre.

- Derfor er det også helt uholdbart, at finansministeren ikke vil gøre noget ved kommunernes økonomiske problemer før til sommer, siger hun med henvisning til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

- Det handler ikke kun om at sende flere penge til kommunerne, men også om at omgøre nogle af de seneste års dårlige beslutninger.

- For eksempel får kommunerne fra årsskiftet refunderet en meget mindre del af udgifterne til integrationsydelse til flygtninge. Det skal motivere kommunerne til at få flere flygtninge i job.

Amnesty: Sass' forslag er urealistisk

- Men kommunerne kan jo ikke bare vupti trylle en masse job frem til mennesker med dårlige danskkundskaber, og derfor bliver det til en ekstraregning i kommuner, der har mange flygtninge, hvis ikke vi ændrer på reglerne, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten mener desuden, at kommunerne skal afhjælpes i forhold til at skaffe billige boliger til flygtninge.

Partiet foreslår blandt andet, at kommunerne får fuld kompensation til en lang række udgifter til flygtninge. Det drejer sig for eksempel om daginstitutioner, modtageklasser og tandlægebesøg.

To milliarder kroner vil Enhedslisten afsætte til kommunernes ventede merudgifter samt 500 millioner kroner til at afhjælpe boligproblemerne.

Lettelsen af selskabsskatten skal derfor udskydes fra 2016 til 2018, mener Enhedslisten. Allerede i 2016 vil det ifølge partiet indbringe 2,9 milliarder kroner.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: En stor tiltrædelsestale af Donald Trump

Morten Uhrskov Jensen
Donald Trumps første tale som USA’s præsident skuffede ikke. Mildest talt ikke.

Blog: Bedetæpperne bliver vendt mod Donald Trump. Også i Danmark

Olav Skaaning Andersen
Anders Fogh, Marie Krarup, Lars Seier og Asger Aamund. Flere og flere danske meningsdannere springer på Trumps vogn.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her