*

 

Politik

DF: Regeringen skal kunne udkommandere Hjemmeværnet til grænsekontrol

For at sikre en ordentlig grænsekontrol skal regeringen kunne bruge borgerligt ombud over for Hjemmeværnet.

- Vi synes, at Hjemmeværnet skal hjælpe til med grænsekontrollen under politiets kontrol, siger Jeppe Jakobsen (DF). Arkivfoto: Mie Brinkmann

Dansk Folkeparti vil give Venstre-regeringen mulighed for at kræve, at hjemmeværnsfolk deltager i arbejdet med grænsekontrol.

Det skal med udgangspunkt i reglerne om borgerligt ombud, og målet er at sikre en ordentlig grænsekontrol, forklarer DF's beredskabsordfører, Jeppe Jakobsen.

- Når man er indsat i tjeneste for Hjemmeværnet, arbejder man jo for staten. Det vil vi gerne synliggøre ved at lave muligheden for, at regeringen i særlige tilfælde kan aktivere hjemmeværnet med baggrund i reglerne om borgerligt ombud, siger Jeppe Jakobsen til Ritzau.

Borgerligt ombud er en opgave, man som borger har pligt til at udføre.

- Det skal primært være for hjemmeværnsfolkets skyld. Der er mange af dem, der har svært ved at få fri fra deres arbejde, når de skal indsættes med Hjemmeværnet. Men arbejdsgiveren kan ikke nægte dem fri, hvis der er tale om borgerligt ombud, påpeger ordføreren og tilføjer:

- Det er højaktuelt med grænsekontrollen, som bestemt godt kunne bruge flere hænder og fødder. Og vi har desværre ikke nok ledige betjente.

At aktivere Hjemmeværnet vil i den grad hjælpe politiet i forhold til grænsekontrollen, mener DF'eren.

- Vi synes, at Hjemmeværnet skal hjælpe til med grænsekontrollen under politiets kontrol. Hjemmeværnet kan også overtage andre opgaver, der kan frigive betjente til grænsekontrollen, siger Jeppe Jakobsen, som gerne vil fordoble beredskabet til grænsekontrol.

- Det kan til dels være hjemmeværnsfolk, der under politiets kontrol arbejder på grænsen, eller hjemmeværnsfolk, som overtager andre opgaver for politiet, så de kan styrke grænsekontrollen.

Hjemmeværnsfolk deler ikke DF-ønske om borgerligt ombud

FAKTA: Sådan fungerer borgerligt ombud:

- Hjemmeværnsfolk er bestemt kompetent til den her opgave, siger ordføreren.

* Med et borgerligt ombud bliver man pålagt af det offentlige at varetage et hverv, som man har pligt til at udføre. Det kan for eksempel være domsmand eller nævning, kommunalbestyrelsesmedlem eller borgmester.

* Er man ansat i det offentlige, har man ret til at få fri, hvis det er nødvendigt for at udføre det pålagde hverv.

* Er man privatansat, vil ens arbejdsgiver normalt ikke kunne sætte sig imod, at man varetager det offentlige ombud.

* Hvis hvervet er ulønnet, har man ret til løn i et antal arbejdstimer, som højst må svare til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i seks uger hvert år.

* Hvis hvervet er lønnet, for man fri til at udføre det uden løn. Hvis der ydes et vederlag for hvervet, eller der er mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, anses hvervet for lønnet.

* Der er ingen begrænsning på, hvor længe man kan få fri til at varetage et borgerligt ombud.

Kilder: Forsvaret, Djøf, Moderniseringsstyrelsen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Vi må tænke nyt for at sikre vores ytringsfrihed

Josephine Fock
De offentlige ansattes ytringsfrihed er blevet forværret, og vi mener, det er nødvendigt at ændre i lovgivningen

Blog: Katastrofe allerede før skolegang

Morten Uhrskov Jensen
Ikke-vestlige børn har i gennemsnit lavere indfølingsevne og ringere faglighed, viser ny meget stor undersøgelse.
Annonce
Viden
Ny planet Et »ønskescenarie for forskerne«
Forskere har fundet en klippeplanet, der i størrelse ligner Jorden. Inden for astronomiens verden er man begejstrede – planeten har nemlig mange betingelser for, at der kan findes liv. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her