*

Politik

Birthe Rønn Hornbech ser sit Venstre i frit fald

Venstres tidligere integrationsminister er bekymret, efter at endnu en folkevalgt har forladt partiet.

Det nytter ikke noget, at Venstre tror, man kan overhale Dansk Folkeparti højre om, for hver gang Venstre skærper tonen og politikken, kræver Dansk Folkeparti bare mere, siger Birthe Rønn Hornbech. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Venstre-regeringens udlændingepolitik førte lørdag til, at endnu en folkevalgt politiker forlader partiet.

Michael Gatten, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation, har meldt sig ind hos De Radikale.

Han er den tredje folkevalgte, der foretager det skift på under en måned. Det mest prominente Venstre-medlem, som har skiftet parti, er europaparlamentarikeren Jens Rohde.

Venstres tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech er bekymret for udviklingen, og hun mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) må tage problemet alvorligt.

- Lars bliver nødt til at lytte - både til baglandet og andre. Det nytter ikke noget, at Venstre tror, man kan overhale Dansk Folkeparti højre om, for hver gang Venstre skærper tonen og politikken, kræver Dansk Folkeparti bare mere, siger hun til TV2.

Venstre tager endnu en udmeldelse med ophøjet ro

Birthe Rønn Hornbech konstaterer, at den stramme linje på udlændingefronten ikke vil virke.

- Danmark har ingen allierede i EU. Det vil betyde, at vi får flere flygtninge. Hvis målet har været at få færre asylsøgere, så er det løb kørt for længst. Der er kun én løsning, og den er europæisk, siger hun.

Birthe Rønn Hornbech er fortsat medlem af Venstre, men hun forstår godt dem, der forlader partiet.

- Hvis man ikke oplever, at der bliver lyttet, og man ikke oplever, at man kan gøre en forskel i Venstre for at få partiet på sporet igen, så kan jeg godt forstå, at man vælger at gå.

- Jeg kan bare ikke gå til Radikale Venstre. Jeg bliver og kæmper og siger min mening, for jeg ved, at der er mange i Venstre, der er enig med mig, siger hun.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Stop med at kalde danskerne umotiveret arbejdskraft

Christel Schaldemose
Er danskerne dovne og ikke deres løn værd? Denne opfattelse kan man få, når man lytter til de seneste udmeldinger fra danske arbejdsgivere.

Blog: Svar på det, I bliver spurgt om, politikere!

Mette Viktoria Pabst
Politikerne holder danskerne for nar, når de nægter at stille op til kritiske interviews.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her