*

Politik

DF afviser ny asylfordeling fra EU: Den forkerte medicin

EU-Kommissionen barsler ny fordelingsnøgle, men Dansk Folkeparti mener, at det er et urealistisk forslag.

Asylansøgere skal ikke selv kunne bestemme, hvor de vil leve og bo i EU, lyder det fra kommissionsformanden.

Dansk Folkeparti ryster på hovedet over, at EU-Kommissionen ifølge formand Jean-Claude Juncker vil foreslå et nyt fordelingssystem for asylansøgere.

Det fortæller DF's EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

- Jeg synes, at det er den helt forkerte medicin, som Jean-Claude Juncker udskriver. Man bør holde fokus på at begrænse tilstrømningen frem for at fordele de her folk, siger han til Ritzau.

Debat: Berlin-ambassadør: Tysk indvandringskritisk parti er overraskende en ny faktor i tysk politik

Kommissionen vil foreslå en revision af det såkaldte Dublin-system. Dublin-systemet bygger på en aftale mellem medlemslandene om, at de kan sende asylansøgere tilbage til det land i EU, som asylansøgerne først ankom til på deres flugt.

Asylansøgere skal ikke selv kunne bestemme, hvor de vil leve og bo i EU, lyder det fra kommissionsformanden.

Men Kenneth Kristensen Berth mener, at forslaget er urealistisk.

EU-formand Jeg accepterer ikke, at nogle medlemslande siger, "vi vil ikke tage nogen flygtninge"

- Der er nogle lande, primært i Østeuropa, men også Storbritannien, der har tilkendegivet, at de faktisk ikke mener, at man skal have sådan nogle fordelingsmekanismer.

- De stejlede jo også sidste gang, siger EU-ordføreren med henvisning til EU-Kommissionens forslag fra i sommer.

Det gik ud på, at 40.000 asylansøgere skulle fordeles i EU-landene, dog med undtagelse af Danmark på grund af retsforbeholdet.

Ifølge Kenneth Kristensen Berth er Dublin-systemet så godt som nedlagt, så han ser ingen problemer med at droppe det, når det alligevel ikke fungerer.

Han foreslår derimod, at man styrker Europas ydre grænser og laver flere stramninger på udlændingeområdet i Danmark.

- Vi har en politik i Danmark, der gør det meget lidt attraktivt at søge asyl i Danmark. Sådan skal det fortsat være. Derfor har vi behov for at stramme vores lovgivning yderligere, siger han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Uber lukker i Danmark

Den omstridte amerikanske kørselstjeneste lukker for sin tjeneste. Det siger talsmanden Kristian Agerbo. Fra 18. april 2017 kan man ikke længere køre med tjenesten. Den nye taxilov får skylden.
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Mere klan, mindre islam, tak

Morten Uhrskov Jensen
Den tredje verdens klankultur er vigtigere end religionen islam.

Blog: EU fylder 60 år – og det er værd at fejre

Jens-Kristian Lütken
Folkevandringer og globaliseringens skyggesider bliver EU's udfordringer de kommende år.

Blog: Jeg frygter sommeren. Min krop er slet ikke klar

Siddik Lausten
Jeg frygter at skulle stå ved havnebadet i København foran unge veltrænede mænd og konkurrere om kvindernes blikke.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her