*

 

Politik

Advokat: Kritik fra Europarådet skader Danmarks omdømme

Danmark bør tage Europarådets kritik af asylstramninger alvorlig og til efterretning, vurderer advokat.

En så skarp kritik fra Europarådet bør Danmark ikke sidde overhørig.

Det siger forsvars- og menneskerettighedsadvokat Poul Hauch Fenger til, at Europarådet kritiserer Danmarks asylstramninger.

Nils Muiznieks, Europarådets menneskerettighedskommissær, kalder det over for DR Nyheder "ondsindet og misforstået", når danske politikere vil fratage flygtninge deres værdier.

Kommissæren har sendt et brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvori han udtrykker sin bekymring for de planlagte stramninger inden for alt fra familiesammenføringer til fratagelse af værdigenstande.

Han kalder det på kant med menneskerettighedskonventionerne.

Det er en meget skarp politisk og diplomatisk kritik af Danmark, mener Poul Hauch Fenger, og som kan få stor betydning.

- Kommissærens ordvalg er usædvanligt ladet. Diplomatisk betyder dette endnu et rekyl, et tilbageslag for Danmarks omdømme. Men også mellemfolkeligt. Derfor er det her mentalt sanktionerende for Danmark, siger han til Ritzau.

- Politisk kan det få den konsekvens, at Danmark vil stå i en svagere position i forhandlinger, men i høj grad, at Danmark mister moralsk, etisk og værdimæssig respekt.

Derfor synes Poul Hauch Fenger, at Inger Støjberg skal lytte til kritikken og tage den til sig.

- Problemet er, at hver gang, der er en udtalt kritik for eksempel fra Folketingets Ombudsmand, så sidder hun det overhørig. Men den her kritik bør hun tage meget alvorlig og til efterretning.

Tirsdag blev lovforslaget om stramninger førstebehandlet i folketingssalen, hvor det i første omgang er stemt igennem af regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne.

Europarådet består af 47 lande og rådet har forfattet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som blandt andet sikrer retfærdig rettergang og forbyder tortur.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her