*

Politik

DF bøjer sig ikke for europæisk kritik af asylstramninger

International kritik af dansk flygtningelov har ikke mere at skulle have sagt end anden kritik, siger DF.

Integrations- og udlændingeminister Inger Støjbergs (V) flygtningestramninger er blevet kritiseret i skarpe vendinger af Europarådets menneskerettighedskommissær Nils Muiznieks.

Men trods de kritiske røster fra udlandet så mener Dansk Folkeparti ikke, at der er grund til at tage det til efterretning, selv om de sammen med regeringen, Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne har forhandlet lovgivningen på plads.

Det siger Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændinge - og integrationsordfører.

- Vi har ikke planer om, at ændre på noget.

- Jeg har selv fornøjelsen af, at sidde i Europarådet og derfor ved jeg, at menneskerettighedskommissæren ikke udtaler sig på vegne af alle, da der er forskellige opfattelser af udlændingepolitik, siger Martin Henriksen til Ritzau.

I Martin Henriksens optik er kritikken derfor ikke tungtvejende nok. selv om den kommer fra menneskerettighedskommissæren i Europarådet.

Rådet er en samling af 47 lande, der blandt andet har udarbejdet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Henriksen mener derfor ikke, at det skal tages mere højtideligt end den almene debat omkring flygtningesituationen

- Der er mange forskellige opfattelser af udlændingepolitik i Europarådet, og hvor meget de enkelte lande må bestemme.

- Det er selvfølgelig helt fair at tage kritikken i betragtning, og lade det indgå som en del af diskussionen, men så er det heller ikke mere end det, for man kan ikke sige, at Europarådet som helhed retter kritik mod Danmark, siger Martin Henriksen.

Derfor tager Martin Henriksen det ikke så tungt, at Integrations- og Udlændingeministeren kritiseres for, at have stablet en så stram flygtningelov på benene.

- Det er ikke sådan, at vi har noget imod internationalt samarbejde. Det er en del af det politiske system, og det tager vi alvorlig.

- Men det er ikke sådan, at de kan komme og diktere, hvordan det skal være i Danmark, siger han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Modsvar til Søren Pind
Arne Lago von Kappelgaard, Bjergbyvej 25, Herlev
Justitsminister Søren Pinds tanker i ”Søndagspanelet” 24/7 kræver i den grad et modsvar. Justitsministeren bør gribe i egen barm, før han forlanger, at enhver samfundsborger bør tage ansvar på sig.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her