*

Politik

Seks skarpe til Thorning: Nu tier hun om sin egen børne-stramning

Som statsminister klistrede hun budskabet på valgplakater. I sit nye job har hun ingen holdning til den første asylstramning i 12 år, der blev kritiseret skarpt af den organisation, hun nu skal lede internationalt.

Red Barnet var skarpe i kritikken, da Helle Thorning-Schmidt som statsminister lancerede en asylstramning, der betyder, at visse flygtninge skal vente et år i Danmark, før de kan få deres børn og ægtefælle til landet.

Det var »højdepunktet af kynisme,« lød kritikken.

Fra april skal Helle Thorning-Schmidt stå i spidsen for netop den organisation, Internationalt Red Barnet, hvis danske afdeling der langede så hårdt ud efter hendes politik.

Fakta: Thorning ønskes god vind fra nær og fjern

Spørgsmålet er, hvad hun som ny direktør og forkæmper for børns vilkår mener om, at børn skal vente et år på at blive familiesammenført med deres forældre.

»Jeg har fuldt ud respekt for, at den danske afdeling af Red Barnet har været præcise i, hvad de mener over for regeringen,« siger Helle Thorning-Schmidt på sit kontor på Christiansborg.

»Men jeg har en anden rolle nu. Det er at tale alle verdens børns sag og kæmpe for, at vi finder løsninger ift. de enorme udfordringer, vi har. Det gælder flygtningekrisen, de store sundhedsudfordringer, børn udsat for naturkatastrofer. Det er mange børns rettigheder og vilkår, jeg skal forsvare nu. Derfor kommer jeg ikke til at gå ind i den konkrete, danske situation. Det synes jeg ikke er passende ift. den opgave, jeg nu skal varetage.«

Løkke til Thorning: Pas godt på børnene

Blå bog

Helle Thorning-Schmidt

  • Født den 14. december 1966 i Rødovre i København.
  • Uddannelse:
  • 1987-1994: Cand.scient.pol., Københavns Universitet.
  • 1992-1993: MA i europæiske studier fra Europakollegiet i Brugge, Belgien.
  • Politisk karriere:
  • 1999-2004: Medlem af Europaparlamentet.
  • 2005-2016: Medlem af Folketinget valgt på Østerbro.
  • 2005-2015: Formand for Socialdemokraterne.
  • 2011-2015: Statsminister.
  • Privat:
  • Gift med den britiske politiker Stephen Kinnock. Sammen har de to døtre.

Kilder: Ft.dk, hellethorning.dk og Ritzau

Du siger, at du leder efter løsninger for børnene. Som ny chef ser du det som en løsning, der forbedrer børns vilkår at udvide tiden, hvor børn skal være adskilt fra deres forældre?

»Det, der vil løse børns udfordringer – de 30 mio. børn, der er på flugt i verden – det er at vi finder løsninger på de kriser, de flygter fra. Det gælder krigen i Syrien. Det gælder også at vi i Europa skal være langt bedre til at samarbejde om flygtningekrisen. Vi skal redde de børn, som er på havet. Vi kan ikke acceptere, at børn bliver vasket op på europæiske strande. Vi skal redde dem. Vi skal have bedre modtagecentre og meget mere samarbejde mellem de europæiske lande. Red Barnet skal selvfølgelig kritisere regeringer, men vi er i lige så høj grad en organisation, som skal finde løsninger med regeringerne.«

Men har du som ny chef ikke en holdning til den slags tiltag?

»Jeg har en holdning til det generelle. Jeg overlader trygt til Red Barnet i Danmark at diskutere med den danske regering. Det er ikke min opgave nu. Min opgave er at samarbejde med alle verdens regeringer om at finde løsninger. Uanset om det er sult, at de ikke kan komme i skole, eller at de lider frygteligt, når de er på flugt fra krig. Det er min opgave. Jeg har respekt for det dansk Red Barnet gør, men jeg vil ikke gå ind i den diskussion. Også fordi jeg i syv måneder har afholdt mig fra at gå ind i daglige, politiske diskussioner i Danmark. Hvorfor skulle jeg starte nu?«

Det kunne jo godt være, at du ville have nogle holdninger som ny chef til konkrete spørgsmål?

»Det har jeg bestemt også, men jeg overlader det trygt til dansk Red Barnet at diskutere med den danske regering.«

Det har været beskrevet, at den politik, du stod for i regering, var et issue under ansættelsesproceduren, da du gik efter posten som flygtningehøjkommissær. Har det også været det i det her forløb?

»Jeg skal ikke kunne sige, hvad der var udfordringen ift. UNHCR-jobbet. Jeg ved, at de spurgte mig om det, dengang jeg søgte det job. Jeg tror, at det, man har søgt efter i Red Barnet International, er en person, som har en bred international ledelseserfaring, som har erfaring med internationalt arbejde, som er optaget af at få ting til at ske. Min reformerfaring har også spillet en rolle - og så mine generelle, øvrige kvalifikationer.«.

Thorning går fra modstander til medkæmper for Red Barnet

»Jeg kommer fra en moderat politisk baggrund og har vist, at jeg kan samarbejde med alle regeringsledere i hele verden: den britiske premierminister, den svenske statsminister, den tyske kansler. Jeg tror også, at det har gjort, at man også har set på mig som en person, der kan få ting til at ske. Red Barnet er en organisation, som ikke kun kritiserer regeringer, men tværtimod forsøger at samarbejde med regeringer for at gøre forholdene for verdens børn bedre.«

Blev du spurgt til det under jobsamtalen?

»Jeg har ikke nogen kommentarer til det.«

TV-analyse: De færreste vil savne Thorning

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: De finkulturelle savner kultur

Mikael Jalving
De finkulturelle forstår ikke meget af kulturens betydning for samfund, økonomi, moral og eksistens, især når den knytter an til demografi.

Blog: Plat med tal om ikke-vestlige

Morten Uhrskov Jensen
Det er desværre næsten daglig kost, at f.eks. en ekstern lektor, cand.polit. og forfatter bedriver manipulation.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her