*

Politik

Grænsekontrollen forlænges: Her er status indtil nu

Regeringen har besluttet at forlænge grænsekontrollen ved den tyske grænse indtil den 3. februar. Her er et overblik over tal og fakta indtil nu.

Grænsekontrollen som den ser ud ved én af overgangene til Tyskland. Foto: Ernst van Norde

Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse får lov at fortsætte i minimum 20 dage endnu, meddeler regeringen.

Vurderingen er, at der stadig er risiko for, at et stort antal udlændinge uden opholdsgrundlag ophober sig i Danmark.

»Det er ikke noget, vi gør med glæde, for både den svenske og den danske grænsekontrol hæmmer den frie bevægelighed, som vi i fællesskab har arbejdet hen imod i mange år i Europa. Men vi er i regeringen nødt til at reagere på denne helt ekstraordinære situation, og vi gør, hvad, vi vurderer, er nødvendigt for at sikre den offentlige orden og sikkerhed i Danmark,« siger udlændingeminister Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

Pind: Grænsekontrol har minimale konsekvenser for politiets arbejde

Siden indførelsen af grænsekontrollen og den svenske id-kontrol over Øresund den 4. januar er antallet af daglige asylansøgere svinget op og ned. Faktisk er det svært at give et entydigt svar på, om grænsekontrollen har betydet flere eller færre asylansøgere i Danmark.

Her er den foreløbige status efter ni dage med dansk grænsekontrol:

  • 31.006 personer er blevet tjekket ved den dansk-tyske grænse
     
  • 203 personer er blevet afvist. Om de er flygtninge, migranter eller noget helt tredje vides ikke.
     
  • 24 personer er blevet sigtet for menneskesmugling.
     
  • 705 personer har søgt asyl i Danmark. 1.436 har søgt asyl i Sverige.
     
  • Ca. 200 betjente i døgnet er afsat til at udføre kontrollen. En del af dem udførte i forvejen grænsekontrol i grænsebaglandet.

Grænsekontrollen er som bekendt en stikprøve, og dermed standser politiet altså ikke alle potentielle asylansøgere, der søger ind i Danmark.

Rigspolitiet vurderer, at minimum 700 flygtninge eller migranter rejste ind i landet fra grænsekontrollen blev indført til og med den 10. januar.

Det er primært syriske flygtninge, der banker på døren til Danmark og Sverige, men også asylansøgere fra blandt andet Irak og Afghanistan søger beskyttelse i Norden. I 2015 søgte 162.000 mennesker asyl i Sverige mod lidt over 21.000 i Danmark.

Alene i de sidste fire måneder af 2015 rejste omkring 91.000 flygtninge og migranter ind i Danmark. Ud af disse søgte ca. 13.000 asyl her i landet, mens resten rejste videre.

Kilder: Udlændingeministeriet, Rigspolitiet og Migrationsverket

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Drop ulandsbistanden og giv pengene til danske virksomheder

Jens Kindberg
Vi mangler i den grad vækst i Danmark. Økonomien har stået stille i 10 år, og i samme periode er andre lande løbet fra os. Vi er ikke længere en del af OECD’s top 10 liste over verdens rigeste lande, og der er intet, som tyder på, at vi kommer tilbage i top 10 sådan lige med det samme. Den manglende vækst går ud over velstanden og muligheden for at sikre den eftertragtede velfærd. Samtidig betaler vi 15 mia. kroner i ulandsbistand om året. Det svarer til 3.488,37 kroner pr. borger, som betaler skat ud over bundfradraget.
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her