*

 

Politik

V-bagland i hårdt angreb på regeringens udlændingepolitik

Det er svært at integrere flygtninge, der bliver talt ned i et møghul, mener en af 10 debattører i Berlingske.

I et debatindlæg kritiserer de 10 Venstre-folk bl.a. de omstridte annoncer, som blev indrykket i libanesiske aviser i sommer og debatten om beslaglæggelse af asylansøgeres værdier. Foto: Mikkel Berg Pedersen

10 medlemmer af Venstre kaster sig i onsdagens udgave af Berlingske ud i et opgør med regeringens håndtering af flygtningekrisen.

Kritikken kommer, efter at blandt andre europaparlamentariker Jens Rohde har forladt partiet i protest.

I et debatindlæg kritiserer de 10 Venstre-folk de omstridte annoncer, som blev indrykket i libanesiske aviser i sommer og debatten om beslaglæggelse af asylansøgeres værdier.

De langer også ud efter hastegodkendelsen i november af en lov, der gør det muligt at tilbageholde asylansøgere i mere end tre døgn uden at stille dem for en dommer.

Merete Due Paarup, byrådsmedlem i Kolding Kommune, siger, at hun og de øvrige skribenter gerne vil vise, at der er en "anden side" af partiet end den, der tegnes af regeringen.

- Som kommunalpolitiker bliver jeg tit spurgt, om jeg virkelig mener det samme som Inger Støjberg (udlændingeminister, red.). Og det gør jeg bare ikke altid. Vi er nogle, der mener, at kæden er hoppet af, siger Merete Due Paarup til Berlingske.

Hun mener, at regeringens retorik over for flygtninge skader integrationen.

- Det er ude i kommunerne, vi skal have det her til at fungere. Men hvis vi starter med at svine alt og alle til og med at tale flygtninge ned i et møghul på Christiansborg, bliver det bare svært. Det smitter af helt ned på lokalt plan, siger Merete Due Paarup.

Venstres fungerende politiske ordfører, Jacob Jensen, læser primært partimedlemmernes indlæg som en bekymring for den tone, der gennemsyrer udlændingepolitikken.

- Men selvfølgelig kan vi ikke være enige om al politik. Og vi noterer os klart, hvad der bliver sagt af vores baglandsfolk, fordi de er vigtige.

- Vi tager det også til os i forhold til den måde, vi kommunikerer vores politik, så vi får tegnet det rigtige billede, siger Jacob Jensen til Berlingske.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her