*

Politik

Ulrik Wilbek vil være borgmester i Viborg

Den 57-årige tidligere håndboldtræner stiller op for Venstre, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Ulrik Wilbek har i over et årti været væk fra politik. Nu er han parat til at genoptage karrieren. Foto: Lars Poulsen.

Den 57-årige tidligere danske håndboldlandstræner er blevet kørt i stilling som Venstres nye borgmesterkandidat i Viborg.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

»Ledelsen i Venstre i Viborg Kommune har haft samtaler med Ulrik Wilbek i forbindelse med at finde en borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2017. Efter forskellige overvejelser, har Ulrik nu meddelt, at han er klar til at gå efter borgmesterposten. Venstres forretningsudvalg bakker op om Ulrik Wilbeks kandidatur,« skriver Venstres formand i Viborg, Anders Jensen.

Ulrik Wilbek har tidligere været involveret i lokalpolitik i netop Viborg og sad i flere år i byrådet for partiet. Han annoncerede sin beslutning om at stoppe i politik i begyndelsen af 00'erne og i stedet satse på karrieren som landstræner for det danske herrelandshold i håndbold.

På det tidspunkt var han ellers kørt i stilling til posten som Venstres borgmesterkandidat frem mod kommunalvalget i 2007.

Ingen afløser Wilbek som borgmesterkandidat

Dengang lød meldingen fra Ulrik Wilbek, at det ikke var utænkeligt, at han ville vende tilbage til politik. Og nu er Ulrik Wilbek så parat til at genoptage sin politiske karriere i Viborg.

»Jeg synes, det kunne være en utrolig spændende opgave igen at blive en del af det politiske liv i Viborg Kommune. Hvis jeg bliver Venstres spidskandidat, er jeg klar til at give alt, jeg har for, sammen med byrådsgruppen, at skabe en visionær handlingsplan for Viborg Kommune,« lyder det i pressemeddelelsen fra Ulrik Wilbek.

Wilbek kan ikke både være borgmester og sportschef

Om han ender med at blive partiets spidskandidat til posten vil vise sig i løbet af foråret.

Viborgs viceborgmester, Jens Rohde, meldte sig i december sidste år ud af Venstre og meldte sig i stedet ind hos De Radikale i protest mod regeringens asylpolitik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.

Blog: Stop så forherligelsen af utroskab, det er jo skadeligt

Angela Brink
I pip rundt omkring i de mere kulturradikale medier kører der med jævne mellemrum artikler og programmer, der handler om, at utroskab er fint. Men utroskab skal ikke glorificeres i det offentlige rum af folk, der blot tilfældigvis har adgang til mediebilledet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her