*

Politik

Venstre om Irak-krav: Kæden er hoppet af for LA

Venstre forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance kræver Irak-kommissionens dokumenter frem i lyset, når partiet selv var med til at lukke kommissionen.

Regeringen er igen på vej til at komme i mindretal. Denne gang om Irakkommissionens dokumenter. Arkivfoto: Sgt Rupert Frere RLC

Liberal Alliances krav om at regeringen offentliggør alle ikke-klassificerede dokumenter fra den lukkede Irak-kommission bliver mødt med hovedrysten fra Venstre.

»Kæden hopper af, når et parti som var med til at lukke kommissionen, samtidig vil have åbnet den,« siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

Efter knap et halvt års venten har Liberal Alliance nu endegyldigt mistet tålmodigheden med regeringen i sagen og har derfor fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, der reelt tvinger regeringen til at offentliggøre de ønskede dokumenter. Forslaget får støtte fra rød blok og ser dermed ud til at bringe regeringen i mindretal.

LA-forslag tvinger regeringen til at offentliggøre dokumenter

Kommissionen
  • Irak- og Afghanistan-kommissionen blev nedsat af SRSF-regeringen i 2012. Kommissionen skulle bl.a. undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak.
  • Derudover skulle den undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder havde foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i Irak og Afghanistan.
  • I juli sidste år nedlagde V-regeringen kommissionen. Den nåede at koste statskassen 14 mio. kr., og nedlæggelsen betød bl.a., at forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) aldrig blev afhørt.
Stik modsat Liberal Alliance mener Venstre, at det vil skabe misforståelser og mytedannelser, hvis kommissionens dokumenter bliver lagt frem for offentligheden.

»Så vidt jeg er orienteret er der over 100.000 dokumenter. Hvis de bliver offentliggjort, vil der være alle muligheder for, at der opstår fejlslutninger, når man piller enkelte dokumenter ud. Det svarer til, at politiet dropper en straffesag, men bagefter lægger sagens dokumenter ud på nettet,« siger Preben Bang Henriksen.

Én måde at undgå den slags fejlslutninger var jo at lade kommissionen færdiggøre sit arbejde...

»Ja, men så er vi ovre i en anden diskussion. Den diskussion er overstået, vil jeg mene, og den er netop overstået, fordi Liberal Alliance var med til at lukke kommissionen,« siger han.

Irak- og Afghanistan-kommissionen skulle blandt andet undersøge grundlaget for Danmarks deltagelse i den kontroversielle Irak-krig samt undersøge danske myndigheders rolle i forbindelse med tilbageholdelser af personer i både Irak og Afghanistan. Men som en af sine første gerninger efter magtskiftet i sommer valgte Venstre-regeringen med støtte fra blå blok at lukke kommissionen.

I de to et halvt år, som kommissionen nåede at arbejde, var den præget af interne uenigheder og samarbejdsvanskeligheder. Blandt andet gik formanden af i februar sidste år.

Venstre har hele tiden været modstander af kommissionen, som ifølge regeringspartiet var udtryk for »politisk drilleri.«

»Efter vores opfattelse var nedsættelsen en politisk beslutning, hvor man flyttede det, der burde være en fornuftig debat i Folketinget, over i en slags domstol,« begrunder Preben Bang Henriksen.

»Jeg har fuld respekt for holdningen om, at kommissionsarbejdet burde fortsætte. Men jeg er uenig i holdningen,« tilføjer han.

Ville man ikke netop undgå mytedannelser og fejlslutninger ved at lægge tingene frem i lyset?

»Jeg vil sige, at det, at man giver mulighed for at pille i dokumenterne uden at få dem bestyrket af andre tekniske beviser, risikerer at føre til fejlslutninger. Havde kommissionen fortsat sit arbejde, så havde der siddet tre jurister og skullet vurdere de her ting. Men nu skulle kommissionen ikke fortsætte dens arbejde.«

Minister afviser ny Irak-undersøgelse trods FN-kritik

Det ser ud til, at regeringen kommer i mindretal. Hvad siger du til det?

»Jeg giver udtryk for Venstres holdning. Og vi har jo normalt en fornuftig dialog med de øvrige partier forud for lovforslag, så det er jeg sikker på, at vi også får nu.«

Men med din erfaring som folketingspolitiker - bliver dokumenterne så lagt frem?

»Jeg er glad for at kunne sige, at jeg kun har siddet i Folketinget i fem år, så jeg har ikke den erfaring, der gør mig i stand til at komme med den slags vurderinger. Det må regeringen svare på.«

Du vil ikke spå om det?

»Nej, det vil jeg ikke.«

Venstrefløj rasende over droppet Irakkommission

Både Socialdemokraterne og De Radikale har sagt, at de som udgangspunkt vil genåbne kommissionen, hvis de genvinder regeringsmagten.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: ”Fuck the police”

Angela Brink
De folkelige sympatitilkendegivelse overfor den hundefører, der på tarvelig og tragisk vis blev skudt i tirsdags og onsdag døde af sine kvæstelser, er lige så rørende som den rutinemæssige foragt mange har for ordensmagten, er bekymrende og i yderste konsekvens farlig.

Blog: Transkønnede har også rettigheder

Louise Holck
I mange år har kampen for transkønnedes rettigheder været en ”usynlig” kamp, men i går fik de dog endelig den ære, de fortjener, da de modtog årets Menneskerettighedspris.
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her